Annonce
Elbobladet

Se billederne: Fredericia-familie er hjemme igen efter langfart og eventyr

Katrine Belkov, Thomas Hansen og deres døtre Ella og Kaia har været på langfart ombord på Embla i et år. Nu er de hjemme igen. Foto: Peter Friis Autzen
Caribien, Atlanterhavet, coronatid, familietid, ro i sjælen og sammenhold. Katrine, Thomas, Kaia og Ella er kommet hjem efter deres årelange sejleventyr. Forandrede - måske for altid.
Annonce

Fredericia: - Undskyld forsinkelsen.

Katrine og Thomas ser lidt forundret på ElboBladets udsendte. De har slet ikke bemærket de 10 minutters forsinkelse.

Det er en af gevinsterne ved at rejse på langfart, som de to og deres døtre, Ella og Kaia, har gjort ombord på det gode skib Embla: Uret bliver mindre vigtigt. Næsten ligegyldigt.

- Vi ser faktisk ikke så meget på uret længere. Vi ser på solen, siger Katrine og fortæller om solens helt naturlige indflydelse på døgnrytmen, når man sejler i Caribien.

Uden nogen skumring af betydning deler den sydlige sol døgnet ret skarpt op og dikterer sengetider og den slags. Men alt det der med timer og minutter har man ikke rigtig brug for. Det findes nærmest ikke.

Allerede efter få sekunders samtale er det tydeligt, hvad familien har fundet omme på den anden side af horisonten: Et nu, man kan være i.

Ella og Kaia får varmen efter en svømmetur i de hjemlige, danske bølger, som er en hel del koldere end det caribiske vand. Privatfoto

- Vi går ikke og glæder os til i morgen. Vi glæder os over i dag, siger Katrine.

- Det vil vi forsøge at holde fast i, selvom det bliver svært, når hverdagen kommer tilbage med arbejde og skole, siger Thomas uden at se bekymret ud.

Nede i kahytten tumler Kaia og Ella. Pludselig er de på dækket - kravlet ud gennem en luge - og leger videre under Fredericias sommersol, der forsøger at leve op til storebror i Caribien.

Der er rigeligt at slå sig på ombord på det gode skib Embla. Thomas har brækket to tæer ved at sparke imod de spil, der er monteret langs bådens cockpit. Men pigerne farer rundt som to små kapucineraber i trætoppe i Caribien.


Vi glæder os ikke til i morgen: Vi glæder os over i dag.

Katrine Belkov


Embla vugger, når andre både tøffer ud og ind af Fredericias lystbådehavn. Hvis de vidste, hvad Embla kan fortælle, ville de ikke tøffe forbi, men lægge til og lytte til en fortælling om delfiner, barracudaer, havskildpadder, palmer, sandstrande og et mystisk sammenstød med - måske - en kæmpe hval. Mere om det senere.

Annonce

Afsted igen

Ekspeditionen opstod for flere år siden som idé hos Katrine og Thomas, der gerne ville af sted, inden børnene blev for store. Efter opsparing, bådkøb, tid med øvelser, reperationer, ombygninger og andre forberedelser stævnede de ud fra Fredericias lystbådehavn 12. juni 2019.

15. juni 2020 vendte de tilbage. På kajen stod en flok af den nærmeste familie for at tage imod.

Gensynsglæden var stor, og krammeforbuddet blev ikke overholdt knivskarpt. Efter nogle timer med snak og rundvisning i båden tog de sidste familiemedlemmer hjem igen.

Så blev der stille. Ikke stille, som når man ligger for anker i en bugt i Caribien, for både de danske måger og svaler giver lyd på en måde, der ikke høres derovre. Og desuden klukker danske bølger mere - især inde i en lystbådehavn. Men alligevel stille nok til at tænke over, hvad der er ved at slutte for familien.

- Det er dejligt at være hjemme. Men også vemodigt, at rejsen er forbi, siger Katrine.

- Jeg vil gerne af sted igen, siger Thomas.

Det spørgsmål ser pigerne forskelligt på.

Katrine, Kaia og Ella har øvet sig på at spille ukulele - og har skrevet en sang om deres rejse. De synger om solskin, bølger, blåt vand og om at savne dem derhjemme. Sangen er baseret på en kendt popsang, så af ophavsretlige årsager kan vi desværre ikke lægge deres sang på netavisen. Foto: Peter Friis Autzen

- Jeg vil ikke af sted igen, for jeg har savnet min familie så meget, siger Ella på otte, der glæder sig til i morgen at mødes med sin allerbedste veninde.

- Jeg vil gerne af sted igen, siger Kaia på 10.

- Men først når jeg bliver voksen. Så vil jeg gerne give mine børn det samme, som min mor og far har givet mig med den her rejse, siger hun og gentager dermed en melding, hun spontant leverede en lun aften i Caribien - og som nu igen får Katrine til at smile med hele hjertet og fugtige øjenkroge.

Undervejs i rejsen har familien fortalt ElboBladets læsere om deres oplevelser. Både før og under corona-tiden. Artiklerne kan genlæses på Elbobladet.dk.

Annonce

Ramte noget i vandet

Der er mange eventyr og oplevelser at fortælle om, og pigerne har da også allerede måttet fortælle og fortælle, når de mødtes med klassekammerater og venner.

Én oplevelse kan de to dog ikke tale med om - for de sov gennem noget af det mest dramatiske på den lange rejse.

- Jeg har vagten. Det er en mørk nat i begyndelsen af april. Vi sejler for motor fra De Britiske Jomfruøer mod Martinique. Vi sejler omkring 5½ knop (cirka 10 kilometer i timen, red.). Der er måneskin og havblik. Vandet er helt stille som et spejl. Der er halvanden kilometer dybt, siger Katrine.

Pludselig rammer båden noget. Noget, der er stort og tungt nok til at standse den 7,5 ton tunge båd, som pludselig ligger stille i vandet. Opbremsningen sker i løbet af bådens cirka 12 meters længde.

Dagen efter at Embla formentlig ramte en sovende hval i den mørke nat, lykkedes det Thomas at fange denne hvide marlin på godt to meter. Den smagte godt og leverede mad til familien og til andre både i mange dage. Privatfoto

- Thomas springer ud af sin køje og stormer op i cockpittet. Imens kobler jeg livlinen på og går ud på dækket. Jeg kan ikke se noget i vandet. Absolut ingenting.

Katrine gætter på, at de har ramt en sovende hval. Men de kan ikke se blod i vandet, og hvalen er væk - hvis den nogensinde var der.

Thomas undersøger straks båden og tjekker i "sumpen" - altså det laveste punkt i båden under gulvet i kahytten - om de tager vand ind. Det gør de ikke.

- Der er ikke mere at gøre. Så Thomas må gå ned og lægge sig til at sove igen.

- Ja, godnat og sov godt, siger Thomas med et ironisk grin og tilføjer, at han ikke fik sovet særlig meget den nat.

Annonce

Coronaen sendte familien op at flyve

Da coronaen kom, lukkede flere af de mange små lande i Caribien ned. Endda så meget, at selv en familie til havs måtte indrette sig efter det. Det blev umuligt at proviantere og sejle efter planen.

I sidste øjeblik inden nedlukningen nåede familien til De Britiske Jomfuøer, hvorfra de havde bedst mulige kort på hånden til den fortsatte rejse.

Alligevel endte coronaen med at ændre planerne for sidste del af rejsen.

- Vi kunne ikke få gaster frem fra Danmark, siger Thomas med henvisning til planen om at have en onkel med ombord på den lange tur over Atlanten.

Mens Embla blev fragtet til Holland, måtte familien tage flyet hjem. På grund af corona måtte de iføre sig masker, da de tog med en af de få afgange, der blev holdt flyvende. Privatfoto

- Uden ekstra folk ombord ville turen blive for lang og for hård med kun os to voksne ombord og på vagt i skift. Og hvis vi ventede på, at coronaen var ovre, ville vi ryge ind i orkan-sæsonen. Så vi var nødt til at gøre noget.

Udgangen blev, at Embla blev hejst ombord på et stort transportskib, der sejlede hende til Holland. Og familien rejste hjem med fly efter et ophold i en ferielejlighed, der kunne lejes billigt i den turist-løse tid.

Da de igen gik ombord i Holland, tog familien en selvbestaltet karantæne-agtig periode på nogle uger med sejlads i danske farvande, inden de vendte hjem til Fredericia.

Men så kunne de heller ikke vente længere.

Efter hjemkomst, glædestårer og forbudte kram har familien boet ombord, inden de om få dage flytter ind i deres hus igen.

- Det bliver underligt, siger Kaia.

- Tænk at kunne strække begge arme. Uden at ramme noget.

For at undgå en alt for stor velkomstkomite havde kun den nærmeste familie fået besked om Emblas hjemkost. De blev modtaget med flag og hurra-råb - allerede på yderste mole. Privatfoto
Udsigten over ankerpladsen Saint Anne, hvor familien lå for anker i seks uger under coronatiden. Privatfoto
Katrine Belkov og familiens rute er indtegnet på et kort i kahytten. Privatfoto
Overnatning på Kielerkanalen. Privatfoto
Hjemkost i Fredericias lystbådehavn - smykket med signalflag og gæsteflag i massevis. Privatfoto
Embla sejlede ofte med en fiskeline eller to på slæb, hvilket ofte bidrog til provianten. Her har en hvid marlin tabt en timelang kamp til Thomas. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Trekking rammer tidens trend

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Spejderliv er friluftsliv

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Annonce