Annonce
Elbobladet

Selvhjælp, når livet er en suppedas

Der er blevet drukket en del kaffe på møderne i Kom Videre Mand-gruppen. Foto: Peter Friis Autzen

Under overskriften "Kom videre mand" har fem mænd hjulpet sig selv og hinanden videre i livet.

Annonce

Fredericia: - Det hele var bare en suppedas. En stor suppedas, siger Karsten.

Han er en af fem mænd, der gennem de seneste måneder har været gennem et selvhjælpsforløb på Frivilligcenter Fredericia.

De fem mænd er anonyme og i artiklen her udstyret med andre navne, men Elbobladet kender deres identitet. Gennemsnitsalderen er 49 år.

Det er ikke småting, mændene har slæbt rundt på. De slæber stadig men har i fællesskab fundet en ekstra styrke til det. Noget af styrken ligger inde i dem selv, hver især. Men de har også fundet styrke i hinanden og i deres nye fællesskab.

Flere af dem beskriver, at ensomhed har gjort deres livskriser ekstra tunge. Nu er noget af ensomheden væk, og de har aftalt at holde reunion om nogle måneder. Datoen er sat og de ser allerede frem til det.

Ja, jeg er kommet videre.

Alle fem mænd i "Kom videre mand"-gruppen
De fem mænd er mødtes på Frivilligcentret i bunden af Vendersgade, som her ses i baggrunden. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Arbejdstrance og diagnoser

Jens er blevet skilt efter mange års ægteskab og har mistet kontakten til sine voksne børn. For nylig er en lillebitte del af kontakten dog genskabt. Ikke meget endnu, men dog bedre end det dybe ingenting, Jens har levet med længe.

- Jeg har døjet meget med ensomhed. Det er slet ikke let, siger han.

Også Mikkel mistede sin familie og sit job. I hans tilfælde handlede det blandt andet om bipolaritet og senere psykose.

- Jeg har lært noget om mig selv ved at komme her. Nu har jeg også nogen, som tager telefonen, når jeg ringer, siger han.

Ole fortæller blandt andet om en nyopdaget ADHD-diagnose, som i mange år har givet ham udfordringer.

Og Karsten fortæller om en arbejdsliv, der tog magten fra ham og var medvirkende til en uligevægt, der til sidst gjorde, at hans datter var bange for ham. Også han har fået skiftet retning i en grad, der har ført ham tilbage i retning af familien - men stadig langt fra, hvor det var engang.

- Jeg er kommet ud af arbejdstrancen, siger han.

Annonce

Lyt og lær

Mændene er meget forskellige. Både i alder, type og udstråling. Nogen taler med høj og klar stemme, andre mere forsigtigt. Ingen afbryder.

Deres møder i selvhjælpsgruppen er foregået under overskriften "Kom videre mand". Møderne styres af to frivillige fra Fredericia/Middelfart Selvhjælp, Carsten Sorth og Knud Vandberg. De er også til stede under ElboBladets besøg, men siger ikke noget.

- Her har der været øvelser. Og Knud og Carsten har holdt styring på snakken. De er ikke en hønsegård eller en strikkeklub, forklarer Mikkel.

Nogle af øvelserne har været krævende - men også meget givende, fortæller de alle.

- At opleve, at nogen rigtigt har hørt efter - uden at afbryde med gode råd - er meget givende, siger Bo.

I det hele taget har de alle lært meget af at lytte til hinanden. Og derigennem også blevet bedre til at lytte til sig selv.

Mændene er enige om, at fraværet af kvinder har været godt for snakken, som måske er blevet mere ærlig og intim på den måde.

Annonce

Selvtilliden er tilbage

For Ole har forløbet ført til en genoplivet selvtillid.

- Jeg har altid brugt meget energi på at forholde mig til, hvad andre synes om mig. Men nu er jeg sgu egentlig ligeglad med, hvad andre mener, siger Ole og virker næsten overrasket over styrken i sine ord.

Gruppen på fem startede med at være på seks mand. Men én faldt fra forholdsvis hurtigt. Han var ikke klar - men bliver det måske en anden gang, når selvhjælpsgruppen Kom Videre Mand genopstår på Fredericia Frivilligcenter, Vendersgade 63.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce