Annonce
Elbobladet

Slut med skod på gaden: Rygere sendes på skodhotel

Randers Kommune har haft succes med ordningen med skodhoteller. Nu udbredes ordningen til Fredericia. PR-foto
Miljø- og Teknikudvalget sætter nu skodhoteller op for at komme cigaretskod på gaden til livs.
Annonce

Fredericia: Cigaretskod hører ikke til på gaden, men alligevel havner mange af rygerne skod på gaden i Fredericia. Det vil Miljø- og Teknikudvalget nu lave om på med en ny kampagne, hvor der bliver opstillet skodhoteller på de lokaliteter, hvor problemet er størst.

Skodhotellerne er mobile og kan flyttes rundt, så de hele tiden står, hvor de gør gavn.

- Vi vil gerne gøre det nemmere at komme af med skoddene, så de ikke ender på gaden. Vi kender skodhotellerne fra Randers Kommune, der i dag oplever langt færre skodder, siden de satte dem op. Vi har alle sammen et ansvar for at rydde pænt op efter os, når vi opholder os udenfor, og nu bliver det også nemmere at efterkomme, siger formand for Miljø- og Teknikudvalget Christian Bro i en pressemeddelelse.

Annonce

228 skodder på Østerstrand

En stikprøve viste sidste år, at der ligger rigtig mange skod rundt omkring. I gennemsnit kan der findes 42 skod per 100 meter på visse lokaliteter i Fredericia. På Snoghøj Landevej alene blev der fundet 510 skod, og på Østerstrand 228 skod.

- Vi ved fra analyser, at cigaretskod er et stort problem, og at det er den type affald, som generer borgerne mest. Det er begrænset, hvad kommunen har af muligheder for at samle dem op, så jeg håber, at vi kan få flere til at smide skoddene dér, hvor de hører hjemme i første omgang, siger Christian Bro.

De nye skodhoteller forventes at være klar til sommer. Der er afsat 60.000 kroner fra budgettet Ren By til kampagnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce