Annonce
Elbobladet

Spansk flagskib med køreglæde i overmål

Seat Tarraco er flagskibet hos den spanske VW-søster. Foto: Jens Eilertsen
Det er en oplevelse at være fører af Seat Tarraco Excellence 2.0 TSI 4x4 DSG7 5-sæder til 491.080 kroner.
Annonce

SUV: Der er blevet mindre plads at bevæge sig på i Seat-udstillingen, for en ordentlig karl er rykket ind. Seat Tarraco er flagskibet hos den spanske VW-søster, og det er en SUV med en længde på 4,75 meter. Søstermodellerne hos VW og Skoda hedder Tiguan og Kodiaq, og de har allerede godt fat i segmentet. Hvordan det går Terraco, der er den senest ankomne, har vi til gode at se, men i de øvrige segmenter er det sådan, at danskerne elsker deres VW og kan lide deres Skoda. Seat har vanskeligere ved at få fat i kunderne.

I årets første 10 måneder har VW solgt cirka 25.000 biler. Skoda ligger på 13.000, mens Seat er afhændet i 5500 eksemplarer. De tre søstermærker har jo langt hen ad vejen samme teknik og Seat er i flere tilfælde billigere end søstermodellerne, så det har nok noget med branding at gøre, at der sælges fem VW, hver gang der sælges en Seat.

Men der kigges sikkert også på udseende og udstråling, og når vi ser på Tarraco-klassen, synes jeg, at både Tiguan Allspace og Kodiaq overhaler testbilen. Den spanske VW er pæn, men i mine øjne også for forsigtig til denne klasse. Jeg synes, at bilerne skal dufte af vildmark og muskler i denne klasse - og da især, når der er firehjulstræk. Det gør Tarraco ikke. Den er med sin lidt betuttede sekskantede grill næsten for nydelig.

Tarraco er i den testede version billigere end sine to søstre. Vælger man den store benzin-udgave med firehjulstræk og Exellence-udstyr, så holdes prisen under 500.000 kroner. Den er 40.000 kroner billigere end tilsvarende Tiguan og lidt billigere end Kodiaq. Der er lidt forskel på udstyrsniveauerne.

Testbilen koster 485.940 kroner, men jeg synes lige, at køberen bør lægge yderligere 15.000 kroner på bordet og få versionen med syv sæder. Det er nemlig sådan, at de to ekstra sæder kan bruges af to voksne - sådan er det ikke altid i denne biltype.

Testbilens kabine er tæt på premium-niveau. Lækre materialer over alt, smukt design, digital instrumentering - føreren vælger selv layout - 10 tommer skærm, tre tripcomputere og andet lækkeri møder føreren.

Motorjournalisten

Annonce

Høj kvalitet

Testbilens kabine er tæt på premium-niveau. Lækre materialer over alt, smukt design, digital instrumentering - føreren vælger selv layout - 10 tommer skærm, tre tripcomputere og andet lækkeri møder føreren. Jeg savner kun øko-sider og hvis jeg skal være meget kritisk, så vil jeg også hellere have et af de smarte, nye og ikke særligt pladskrævende gearskift i stedet for den traditionelle vælger.

Pladsen i kabinen er næsten overvældende. Eneste ønske er en anden sæderække, som kan rykkes frem og tilbage. I anden sæderække er der et enkelt- og et dobbeltsæde.

Bagagerummet er 760 liter - det er altså stort. Med syv sæder skrumper det til 230 liter. Bilen må trække op til 2300 kilo. Det er altså også en sjat.

Koger over

Der er nøglefri betjening sammen med rigtigt meget andet udstyr, og kort efter at jeg har trykket på startknappen, er begejstringens gryde ved at koge over. Tarraco kører fantastisk. Føreren mærker ujævnhederne i underlaget - og sådan kan jeg godt lide det. Man føler, at man er ude at køre, og det er mere end fristende at vælge sport-indstillingen og så bare drøne afsted. Det er en fantastisk oplevelse at mærke den store bil suse afsted fra 0-100 km/t på bare otte sekunder.

Men jeg er fornuftig og kører mest i eco. Ellers løber forbruget løbsk - jeg tror, at man kan ende nede omkring otte til ni km/l. Vi har jo at gøre med en godt 1,8 ton bil med firehjulstræk, automatisk transmission og 190 hestes benzinmotor. Ved at køre pænt det meste af testugen når jeg et forbrug på 11,4 km/l. På økoturen når jeg 13,7 km/l - her er jeg godt hjulpet af, at bilen i eco triller næsten i det uendelige, når speederen slippes.

Det koster 20.000 kroner at vælge samme bil med 190 hk diesel, men det synes jeg nu ikke, at man bør gøre. Det er nemlig sådan, at benzin er opgivet til 11,1 km/l, mens opgivelsen for diesel bare er 13,7 km/l. Det er ikke meget i forskel, for det skal med i regnestykket, at der ved at vælge benzin spares 1500 kroner årligt i afgift. Og så skal vi jo have med, at det nok er noget sjovere at køre i benzin - diesel skal bruge 9,8 sekunder for at nå 100 km/t og det er jo næsten to sekunder langsommere end benzin.

Tarraco har den store sikkerhedspakke - der er en pre-crash assistent, som selv strammer sikkerhedsseler, lukker vinduer og andet, hvis der er ved at ske et uheld, og bilen ringer selv op til alarmcentralen.

Seat giver kun to års garanti - men man kan tilkøbe yderligere et til tre år.

Seat Tarraco

HK: 190

Nm:

0-100 km/t: 6,1 sek

Topfart: 211 km/t

Km/l: 11,2

CO2: 204 g/km

Godt: Køreegenskaber plads kabine sikkerhed

Skidt: Garanti mangler øko-sider


BEDØMMELSE

Pris/udstyr: 4

Plads/fleksibilitet: 4

Sikkerhed: 5

Design: 3

Forbrug: 3

Præstationer: 4

Førerplads: 4

Garanti: 2

Oplevelse: 4

I alt 33


ÅRETS BEDSTE

Hyundai Kona E 41

Kia e-Soul 204 hk 40

Hyundai Kona diesel 38

Toyota Corolla Hybrid 38

Toyota Camry 37

VW T-Cross 37

Renault Megané R.S. Trophy 37

Toyota RAV4 Hybrid 37

Peugeot 508 37

Hyundai i30 N Performance 36

Kia e-Niro 36

Alfa Romeo Stelvio 36

Digital instrumentering er standard. Foto: Jens Eilertsen
En sekskantet grill pryder fronten. Foto: Jens Eilertsen
Seat Tarraco er pæn - næsten for pæn. Foto. Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Elbobladet

Syng Sammen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Treldevejens Genbrug er åbnet

Elbobladet

Du store kineser

Elbobladet

Der blev sat priser ved Røde Kors

Annonce