Annonce
Elbobladet

Sponsor giver over 100.000 kroner til lokale spejdere

KFUM Spejdernes Peder Grib-gruppe i Lyng skal have repareret og udvidet spejderhytten. Og det koster mange penge.

Lyng: Ikke bare ét første spadestik, men mange. Det blev taget onsdag 14. april, da KFUM Spejderne hos Peder Grib gruppen ved siden af Lyng Kirke fandt feltspaderne frem og rituelt skød gang i et længe ventet og hårdt tiltrængt projekt, der skal forbedre den 40 år gamle spejderhytte.

Faktisk er hytten endnu ældre, men i 1981 blev den købt og flyttet fra sin oprindelig placering i Tårup Skov til bakketoppen i Lyng. Den trænger til en kærlig hånd med blandt andet et nyt tag og en udvidelse, så der blandt andet bliver bademulighed og et bedre køkken.

Normalt må man ikke kaste med sten. Men når man med sine feltspader sættes til at tage et rituelt første spadestik i grus og småsten, er det ok. På elbobladet.dk kan man se en video af spadestik-stikket. Foto: Peter Friis Autzen

På dagen er det spejderne selv, der svinger spaderne, mens de overlader det til de voksne at snakke penge og sponsorater. Bagefter tænder de bål og håber på skumfiduser omme bag hytten.

Annonce

Blandt de voksne til stede er Dennis Storgaard. Han er er filialdirektør ved Fynske Bank i Fredericia. Han har en check med på 105.242 kroner. Det er det beløb, gruppen havde ansøgt om for at få færdiggjort deres længe ventede projekt.

KFUM-spejdernes Peder Grib-gruppe i Lyng modtog godt 105.000 kroner fra Fynske Bank, så gruppen kan renovere og udvide hytten. Filialdirektør Dennis Storgaard overrakte den store check, som Eva og Maya tog imod på gruppens vegne, mens vennerne jublede i baggrunden. Foto: Peter Friis Autzen

- Pengene stammer fra den fond, der er bag Fynske Bank. Den får 45 procent af bankens overskud, og pengene deles så ud til lokale formål. Heldigvis ser mange kunder idéen i, at deres renter på den måde går til noget godt og lokalt. Det er kundernes penge - jeg har bare fået lov at lege julemand. Og det er dejligt at være julemand, siger han med et bredt smil.

Tiltrængt og oppe over

Hytten har været Peder Grib-gruppens hjem, siden kommunen for nogle år siden solgte Rytterskolen i Erritsø, hvor gruppen tidligere havde til huse.

Selvom området er naturskønt og kuperet, skjuler terrænnet en miljøudfordring, idet det ligger ovenpå en gammel losseplads. Undergrundens forurening gør, at nybyggeri skal sikres mod opsivende gas. Det er med til sende hele projektets pris op i omkring 600.000 kroner, siger Niels Erik Uth-Andersen, der er tovholder på projektets økonomi.


Det er megagodt, at nogen støtter op. Ellers havde vi ikke haft en chance.

Anders Pedersen, tropleder


Han kan godt huske det øjeblik, hvor han fik et opkald fra Dennis Storgaard og hørte løftet om de godt 100.000 kroner.

- Jeg var simpelthen nødt til lige at sætte mig ned. Jeg tror også, at jeg fik en lille en til halsen. Det var så stort et beløb, at jeg var helt rundt på gulvet, siger han.

Tropleder Anders Pedersens skæg kan ikke skjule hans brede smil. Han sidder i Lyng-Hyttens bestyrelse, og han ved, hvor stor forskel Fynske Banks bidrag gør.

- Det er megagodt, at nogen støtter op. Ellers havde vi ikke haft en chance med det her projekt, siger han.

Spejder-livet er uovertruffent til at finde sig selv og finde sammen. Det ved både børn og voksne i Peder Grib-gruppen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Færdig med at 'kigge på vinduer': Bent har fået ny livsglæde efter at gøre op med gangproblemer

Elbobladet

John kan fejre 40 år som mælkemand

Elbobladet

Happy jazz i Tøjhuset

Elbobladet

Vendersgade-butikker er frustrerede over sivegade-debat: - Hvorfor er der slet ingen, der spørger os?

Annonce