Annonce
Elbobladet

Startede på Fænøsund Friskole: Middelfarter vinder russisk filmpris for gangsterdrama

Lige nu er Matteo Mikkelsen i færd med at uddanne sig til skuespiller på skuespillerskolen East 15 i London, og i starten af december var han aktuel på de skrå brædder på teatret Shakespeare’s Globe i London. Foto: Carl Emil Voldgaard
Matteo Mikkelsen er middelfarter, går på skuespillerskole i London og modtog for nogle dage siden en russisk filmpris for en rolle, hvor han forsøger at rose en spaghetti bolognese for at undgå sin egen henrettelse.
Annonce

Middelfart/Rusland/England: Skuespilleren Matteo Mikkelsen fra Middelfart vandt lillejuleaften sammen med resten af holdet bag kortfilmen "Bolobrain" prisen for bedste kortfilm på den russiske filmfestival Ambrosia.

Lige nu er Matteo Mikkelsen i færd med at uddanne sig til skuespiller på skuespillerskolen East 15 i London, og i starten af december var han aktuel på de skrå brædder på teatret Shakespeare’s Globe i London, hvor han havde hovedrollen som Valentin i en opsætning af William Shakespeares “De to herrer fra Verona”.

"Bolobrain" er instrueret af Magnus Porsmose og Mikkel Hougaard og kan nok bedst beskrives som et humoristisk gangsterdrama, der foruden Matteo Mikkelsen også har Adam Buratowski og Kim Wilde på rollelisten.

Matteo Mikkelsen viste allerede tidligt interesse for skuespilfaget i Middelfart, hvor han som elev på Fænøsund Friskole årligt spillede med i en række musicals. Som ung teenager var han også en del af ensemblet i Middelfart Ungdomsskoles opsætning af firser-klassikeren ‘The Blues Brothers’.

Matteo Mikkelsen spiller i kortfilmen det manipulerende gidsel, Danny, der forsøger at undslippe, hvad der virker som optakten til sin egen henrettelse. Foto: Carl Emil Voldgaard
Annonce

Modtager pris online

Festivalen har inviteret prisvinderne til at komme til Rusland for at hente deres priser.

- Det kunne selvfølgelig være en spændende oplevelse at komme til Moskva, siger Matteo Mikkelsen, men alle i teamet, inklusive instruktørerne bag "Bolobrain", har dog valgt at modtage prisen via et online-interview og få prisen tilsendt.

Matteo Mikkelsen spiller i kortfilmen det manipulerende gidsel, Danny, der forsøger at undslippe, hvad der virker som optakten til sin egen henrettelse, ved at komplimentere gangsternes spaghetti bolognese.

"Bolobrain" er instrueret af Magnus Porsmose og Mikkel Hougaard og kan nok bedst beskrives som et humoristisk gangsterdrama, der foruden Matteo Mikkelsen også har Adam Buratowski og Kim Wilde på rollelisten. Foto: Carl Emil Voldgaard
Matteo Mikkelsen viste allerede tidligt interesse for skuespilfaget i Middelfart, hvor han som elev på Fænøsund Friskole årligt spillede med i en række musicals. Foto: Carl Emil Voldgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Annonce