Annonce
Elbobladet

Stilling var foreslået nedlagt: Pressechef stopper efter 12 år i Fredericia Kommune

Pia Becker har været pressechef i Fredericia Kommune, og hun har desuden haft samme tjans for Bridgewalking Lillebælt, som Fredericia og Middelfart kommuner tilsammen etablerede.
Pia Becker Andersen har valgt at søge nye udfordringer efter 12 et halvt år som pressechef i Fredericia Kommune.
Annonce

Fredericia: Pia Becker Andersen stopper som pressechef i Fredericia Kommune.

Hun har valgt at søge nye udfordringer, oplyser Charlotte Walkusch, som er chef for Politik og Kommunikation i Fredericia Kommune. 60-årige Pia Becker Andersen har sidste arbejdsdag 6. januar, og hun har været ansat i kommunen i 12 et halvt år.

- På vegne af koncernledelsen vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Pia for hendes store indsats i Fredericia Kommune, lyder det fra Charlotte Walkusch.

Annonce

Forslag om besparelse

Stillingen som pressechef var en af de funktioner, som blev foreslået nedlagt i efteråret. Det skete i det såkaldte mulighedskatalog, som politikerne skulle tage stilling til op til budgetforhandlingerne for 2020. I mulighedskataloget skulle politikerne tage stilling til mulige besparelser, da man ønskede at flytte op til 95 millioner kroner i budgettet for at styrke kernevelfærden.

I sidste ende blev beløbet ikke så stort, og stillingen som pressechef blev bevaret.

Om stillingen skal genbesættes, er der endnu ikke taget stilling til, oplyser Charlotte Walkusch.

- Hvordan den fremadrettede kommunikationsafdeling skal organiseres og fungere skal drøftes med byråd, koncernledelse og medarbejdere i kommunikationsafdelingen, skriver hun i en mail til Fredericia Dagblad.

Det er ikke lykkedes for Fredericia Dagblad at få en kommentar fra Pia Becker.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce