Annonce
Elbobladet

Streetfood har fået ny burgerbar: - Når vi har brokket os over, hvordan andre laver burgere, må vi vise vejen frem

Dennis Grosen og Peter Falkenberg står bag den nye bod i Urbania Street Food. Den daglige drift af boden bliver primært varetaget af Dennis Grosen, mens Peter Falkenberg skal drive makkerparrets restaurant på Christianshavn. Holdet bag burgerbaren kommer desuden til at bestå af fire deltidsansatte. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Da Urbania Street Food genåbnede, var det med en ny burgerbar blandt de seks boder. Burgers by Grosen & Falkenbergs er navnet på det nye spisested, der vil vise fredericianerne, hvordan man laver en god burger.

Fredericia: Der er sol og sommer over Urbania Street Foods nyeste bod. Burgers by Grosen & Falkenbergs er navnet på boden, som holder til ved siden af Crepes Hytten, hvor Hungry Dane var placeret.

- Vi har længe haft en drøm om at åbne en burgerbar. Vi har i forvejen flere restauranter og projekter rundt i landet, for der skal ske noget, men vi er rigtig glade for, at vi nu har vores egen burgerbar, siger Dennis Grosen, der ejer boden sammen med Peter Falkenberg.

I forvejen driver de restauranten Grosen & Falkenberg, som ligger på en husbåd på Christianshavn, ligesom de er rundt med streetfoodvogne i landet og har planer om en vodka-juicebar på Langeland.

Burger efter eget hoved

Idéen til en burgerbar er opstået, efter at makkerparret har smagt maden på mange andre burgerbarer.

- Som oftest laver de ikke burgere på den måde, vi synes, man skal lave en ordentlig burger på. Vi tager det bedste fra alle verdener, men vi følger ikke reglerne for, hvad folk måske tænker, at der bør være i de forskellige burgere, siger Dennis Grosen.


Som oftest laver de ikke burgere på den måde, vi synes, man skal lave en ordentlig burger på. Vi tager det bedste fra alle verdener, men vi følger ikke reglerne for, hvad folk måske tænker, at der bør være i de forskellige burgere.

Dennis Grosen, Burgers by Grosen & Falkenbergs


Menuen består af cheeseburger, baconburger, kyllingeburger, vegansk burger og en månedens burger med pommes frites af kartofler og søde kartofler samt chili-cheese tops og hotwings.

Månedens burger skifter, som navnet antyder, fra måned til måned. I starten er den mexicansk inspireret.

- Det kan godt være, at der ikke er tacochips i en burger i Mexico, men for os er det vigtigt at kombinere de mexicanske elementer, så vi giver den helt rigtige smag af Mexico, siger Dennis Grosen.

Annonce

Vil skille sig ud

- Kan du lige smage, om den her er for stærk, bryder Peter Falkenberg ind og videregiver en smagsprøve på noget chilimayonaise.

- Nej, hmm. Jo, nu kommer det. Den er der, konstaterer Dennis Grosen og puster kortvarigt ud.

- Man kommer ikke her for at smage en chilimayo, der kommer fra en dåse eller anden beholder. Det er vores fortolkning og idé af, hvordan en chilimayo smager – og ja, den smager af chili, understreger Dennis Grosen.

Råvarerne skal være friske og lavet fra bunden hos Burgers by Grosen & Falkenbergs, mener de to folk bag den nye streetfoodbod. På billedet er Peter Falkenberg i gang med at eksperimentere med chilimayonaisen. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Bestillingssystemet adskiller sig også fra det, man kender fra andre spisesteder. I stedet for at en person bag skranken tager imod ordren, er det kunden selv, der taster den ind på en overskuelig skærm.

- Vi har valgt at gøre det sådan, fordi vi hellere vil have maden leveret hurtigt ud og have en ekstra hånd i køkkenet end at bruge en ansat på at tage imod bestilling. Men vi er selvfølgelig behjælpelige, hvis folk har spørgsmål eller har brug for hjælp, oplyser Dennis Grosen og nævner, at der i den forbindelse står sprit til skærm og hænder.

Annonce

Vil vise vejen frem

Det er godt tre uger siden, at Burgers by Grosen og Falkenbergs tog beslutningen om at flytte til Urbania Street Food efter at have præsenteret konceptet for medejer Brian Løkkegaard.

Og det fredericianske spisesteds-fællesskab har imponeret de to burgerbarejere.

- Det er få boder med høj kvalitet, men vi vidste, at hvis vi fik lavet et ordentligt koncept til Brian og fik vist, hvad vi kunne, så var vi de rigtige til boden. Og det lykkedes vi heldigvis med, siger Dennis Grosen.

- Burgerbaren her er noget helt andet end at drive egen restaurant. Maden skal være simpel, men god, og når vi tidligere har bandet og brokket os over, hvordan andre burgerbarer laver deres mad, må vi vise vejen frem, siger Dennis Grosen.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce