Annonce
Elbobladet

Streetfood-indehaver: Vi har ændret tankerne om, hvilke boder vi skal have

Brian Løkkegaard ser frem til, at PizzaMamma åbner i Urbania Streetfood. Arkivfoto: Klaus Madsen
Med åbningen af PizzaMamma får Urbania Streetfood sit første pizzeria til. Selvom medindehaver af Urbania, Brian Løkkegaard, ikke gik med tanker om et pizzeria, da madstedet åbnede, glæder han sig over tilgangen.
Annonce

Fredericia: Synet på, hvilke boder Urbania Streetfood skal rumme, har ændret sig en smule. Det erkender Brian Løkkegaard, der er medindehaver af Urbania Streetfood i Gothersgade, ovenpå nyheden om, at kunder fra 2. marts kan købe pizza i madstedet.

- Der kan være mange, som undrer sig over, hvorfor vi skal have et pizzeria, når der er mange pizzeriaer i byen – også flere rigtig gode og etablerede af slagsen. Men for det første er der et stort marked for pizzeriaer blandt familier. Og så passer PizzaMammas koncept godt ind hos os, ligesom Camilla Sørensen (indehaver af PizzaMamma, red.) som person er præcis sådan en type, vi gerne vil have i Urbania, siger Brian Løkkegaard.

Hos Urbania, som rummer seks madboder, kan man som spisende blandt andet finde burgere, tacos, frikadeller, thairetter og crêpes på menukortet. Tanken har været at eksperimentere og give plads til nye koncepter, som ikke er andre steder i byen, men dette er der med tiden ændret en smule på.

- Hvor jeg i starten sagde, at vi ventede lidt med pizzaen, fordi vi skulle finde noget anderledes, har vi med tiden kunnet se, at pizza-boderne er nogle af dem, der sælger godt i streetfoods i andre byer. Så vi har sagt, at vi skulle overveje at tage det ind, når muligheden og pladsen blev der, siger Brian Løkkegaard.

Han oplyser, at der var tre boder inde i overvejelserne til den ledige plads i Urbania, hvor parametre såsom mad, koncept, ideer og personerne er noget, der vurderes på.

- Vi vil gerne nogle, der brænder for Urbania og Fredericia, og som er helhjertede i projektet. Samtidig skal det være nogle, vi kan arbejde sammen med. Jo mere man ser hinanden som kollegaer frem for konkurrenter, desto bedre er stemningen indbyrdes og udstrålingen i de enkelte boder, siger Brian Løkkegaard.

Urbania Streetfood i Fredericia åbnede 3. juli 2018.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce