Annonce
Elbobladet

Strikker til hjemløse: Esther er ved at drukne i garn

- Folk er så søde, men nu må de gerne stoppe igen. Jeg har fået så meget garn, at jeg næsten ikke kan være her længere, siger Esther Gade, der straks begyndte at strikke vanter, halstørklæder og andet til hjemløse og andre udsatte. Foto: Peter Friis Autzen
For kort tid siden manglede Esther Gade garn til sine velgørende strikkerier. Men så kom hun i ElboBladet. Nu har hun brug for plads til at sit garn.
Annonce

Fredericia: Esther Gade holder af at strikke til hjemløse og andre udsatte i Fredericia. Så da hun for nylig løb tør for garn, bad den 86-årige fredericianer ElboBladet om hjælp.

I avisen bad hun folk aflevere deres garn-rester hos hende. Og så begyndte det ellers meget hurtigt at gå stærkt.

- Jeg har fået så meget garn, at jeg snart ikke kan være i mit hjem længere. Jeg vil gerne sige tusinde mange tak - men også bede om ikke at få mere garn nu. Jeg har allerede været nødt til at aflevere mange sække til kirken (Michaelis Kirke, red.), fordi jeg ikke kan have det herhjemme længere, siger hun med et taknemmeligt smil og rykker lidt på en sæk i den ene ende af sofaen.

Esthers svigersøn var en dag på posthuset for at hente en pakke, der var sendt til hende.

- Det var en kasse garn. En stor kasse. Fra Tyskland! Hvor er folk altså søde, siger Esther.

En del af gaverne har indeholdt billigt garn - og det har Esther ikke noget imod. Men hun er er overrasket over, at hun også har fået rigtig meget dyrt kvalitetsgarn - og også helt nye og uåbnede nøgler.

En besøgsven har hjulpet Esther med at sortere de store mængder.

Jeg havde slet ikke forestillet mig at få så store mængder garn.

Esther Larsen, velgørenheds-strikker

Annonce

Gavmildhed og glæde

I forbindelse med sin efterlysning af garn-rester satte Esther en kasse ud til gaden foran sit hus. Men kassen kom hurtigt til kort.

- Den kunne slet, slet ikke rumme alt det garn, folk er kommet med. Så når kassen var fuld, satte mange deres poser oppe ved min dør, siger hun og tilføjer, at mange givere også har sendt en hilsen til hende.

- Jeg har fået flere breve sammen med garnet. Folk takker mig for at strikke til de udsatte. Og nogle har endda sendt mig chokoladekiks og sådan. Det er så dejligt, men jeg kan slet ikke følge med, siger hun.

Alene i den første uge efter at have været i ElboBladet modtog Esther 13 fyldte sække med garn.

- Jeg har dem stående alle vegne nu, så jeg næsten ikke komme rundt. Og jeg har afleveret noget af det i kirken, så de kan dele ud til andre, der strikker. Jeg er jo ikke den eneste i byen, der strikker til udsatte og andre projekter, siger Esther.

Hun har taget garnkassen ind fra gaden igen og sat en seddel på sin postkasse om, at hun ikke længere har brug for garn. Men sedlen bliver overset, så der alligevel hver dag står mere garn ved hendes trappe.

Allerede hurtigt efter omtalen i ElboBladet begyndte mængderne af garn at tårne sig op i Esther Gades hjem. Privatfoto
Garn-gaverne måtte hurtigt stables og placeres rundt om i Esther Gades hjem. Og flere sække blev kørt til Michaelis Kirke. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Elbobladet

Lav hyldesaft uden risiko for sygdom

Elbobladet

Ny genbrugsbutik på vej i Fredericia

Annonce