Annonce
Elbobladet

This is my life: Blod i sneen og min gladeste jul

Hjemløse Henry Paap fik aldrig en rigtig god barndom. Ret tidligt lærte han, at han måtte klare sig selv - også når det kostede blod. Foto: Peter Friis Autzen
Hjemløse Henry husker tilbage på en af sine bedste jul'er som barn og en af de bedste som voksen. Den ene bød på blod i sneen, og den anden bød på smukke, sneklædte bjerge.
Annonce

Fredericia: Henry voksede op som sin families bastard - født efter sine forældres skilsmisse og dermed udenfor ægteskab, hvilket der blev set skævt til i datidens Tyskland.

Henrys storebror nåede at komme til verden, inden forældrenes skilsmisse.

- Både i min mors og min stedfars øjne var Heinz deres yndling, siger Henry.

Rivaliseringen mellem de to drenge, som var født godt halvandet år efter hinanden, fyldte en del. Og den kostede blandt andet blod, da de to drenge var ude at kælke under en juleferie.


Fra den dag af vidste min broder, at jeg kunne hævne mig, hvis han gav mig en grund til det. Det ændrede vores forhold.


- Jeg må have været 11 år. Vi havde hver vores trækælk, og vi kørte hurtigt ned ad bjergsiden. Heinz skubbede mig, så jeg ramte ind i noget pigtråd og fik revet et sår i ansigtet, så det blødte ud på sneen. Han gjorde det med vilje.

Efterfølgende kom drengene hjem.

- Og for en gangs skyld fik jeg ikke skæld ud over Heinz' ulykker. Denne gang var det ham selv, der fik en skideballe. Jeg kan huske, at jeg var glad for, at dét endelig var blevet en mulighed, siger Henry.

Annonce

Også hævnen kostede blod

Henry var vant til at blive set skævt til, og forældrene hjalp ham ikke.

- Jeg måtte klare mig selv. Også i kampen med min bror, siger Henry.

Han er ikke stolt over den kommende fortælling, men den fik afgørende betydning for de to drenges forhold til hinanden.

- Vi var ude at stå på ski. Af sneen byggede vi en hop-rampe, så vi kunne lave skihop. Jeg kørte først, siger Henry.

Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv

Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst. Og om at miste sin bror under tragiske omstændigheder.

Han skulle gøre rampen klar igen, inden Heinz satte af fra toppen af bjergskråningen.

- Jeg havde en håndfuld polske kanonslag. Dem gravede jeg ned i rampen og tændte lunten, samtidig med, at jeg vinkede min bror frem. Timingen var god, og kanonslagene eksploderede under hans ski. Han fløj op og landede med skispidserne ned i sneen - og han røg forover. Han brækkede benet, og jeg løb hjem for at tilkalde en ambulance, siger Henry.

Broderen måtte på hospitalet og behandles for sit benbrud, som var flere måneder om at hele.

- Min mor bankede mig ikke. Hun var glad for, at jeg var løbet efter hjælp. Og min broder vidste, at han ikke længere kunne være gemen over for mig. Fra den dag af vidste han, at jeg kunne hævne mig, hvis han gav mig en grund til det. Det ændrede vores forhold, forklarer Henry.

Annonce

Den smukkeste jul

To-tre år efter at have mistet begge sine sønner var Henry hjemløs. Da julen var på vej, fik han en invitation, som det var svært at sige nej til.

- En kvinde inviterede mig til at holde jul i hendes bjerghytte. Den lå i de smukkeste omgivelser med frost og sne og bjerge og fred. Forestil dig lige at slå øjnene op til dét, siger Henry.

Han havde egentlig regnet med, at kvinden ville holde jul sammen med ham i hytten. Men nej: Hun var der ikke. Da hun senere dukkede op, forklarede hun, at hun blot havde ønsket at give ham den ro og fred, han måtte trænge til.

- Senere havde vi nogle dage i hytten, hvor vi begge var der, siger Henry.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce