Annonce
Elbobladet

This is my life: Da jeg var fem år, låste de mig inde i en mørk kælder

Tyske Henry Papp er hjemløs i Fredericia. Foto: Peter Friis Autzen
Hjemløse Henry kan se tilbage på et liv med mange oplevelser, men også mange smerter. En af de første og største ligger 58 år tilbage.
Annonce

Fredericia: - Der var mørkt og koldt og fugtigt. Jeg frøs. Og han låste døren uden at sige, hvornår jeg måtte komme ud igen.

Hjemløse Henry husker tilbage til en episode i sin barndom. En episode, der gjorde det svært for ham igen at stole på sine forældre.

- Min mor og min stedfar holdt fester for nogle soldaterfamilier, og der blev drukket. Jeg var fem år, og jeg var sulten. Jeg spurgte, om jeg måtte få noget at spise, hvorefter min mor sagde til min stedfar, at han skulle "skaffe mig af vejen". Jeg husker tydeligt, at hun sagde det på den måde: Skaffe mig af vejen, siger Henry.

Stedfaren slæbte drengen ned i husets kælder, efterlod ham på gulvet og låste døren udefra.

- Jeg græd i græd og græd, indtil jeg var udmattet og faldt i søvn på gulvet i mørket. Jeg ved ikke, hvor længe jeg var dernede, men da min stedfar kom tilbage, var festen slut, og han lugtede af alkohol. Han grinte bare af mig, siger Henry og stirrer stift frem for sig.

Annonce

Syg i skole

Henry var den yngste af to brødre. Hans storebror blev født, inden Henrys forældre blev skilt. Men Henry blev født efter skilsmissen.

- Så jeg var en bastard. Det var noget af det værste at være dengang. Jeg blev drillet meget i skolen, og min mor lod mig også forstå, at jeg ikke var noget værd.

En dag var Henry syg med, hvad der senere viste sig at være en betændt blindtarm.


Lægerne kunne se, at der var noget galt. Så de ringede efter politiet. Men det gjorde ingen forskel.


- Jeg var syv år og kunne ikke stå op og gå i skole. Men så bankede min mor mig med en bambuspind så tyk som en finger. Så selvom jeg havde feber og var helt bleg, kæmpede jeg mig i skole. Heldigvis kunne en lærer se, at der var noget galt, så skolesygeplejesken undersøgte mig og sendte mig på sygehuset i en ambulance, hvor jeg blev opereret.

På sygehuset kunne personalet godt se, at der var noget galt. Blandt andet på mærkerne efter slagene med bambuspinden. Politiet blev tilkaldt.

- Men dengang var det ikke ulovligt og heller ikke ualmindeligt at slå sine børn. Min mor benægtede selvfølgelig, at der var et problem, og politiet tog afsted igen.

- Den dag indså jeg for alvor, at der var noget galt med min familie.

Annonce

Fødselsdagen blev glemt

I Henrys familie var det en tradition, at fødselsdage blev markeret med en særlig god morgenmad.

Men Henrys første fødselsdag efter blindtarmoperationen blev anderledes.

- Der var ingen fødselsdagsmorgenmad. Jeg sagde ikke noget. Min bror sagde heller ikke noget, husker Henry.

Han travede i skole gennem sneen. På skolen vidste en af lærerne, at han havde fødselsdag - så selvom han blev betragtet og omtalt som en bastard, blev Henry ønsket tillykke. Også af klassekammeraterne.

Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv

Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst.

Hjemme igen spurgte Henrys bror sin mor, om ikke de skulle fejre fødselsdagen.

- Hvilken fødselsdag?, svarede hun. Så sneg jeg mig ud og stod på ski, så længe jeg kunne. Men til sidst var jeg nødt til at tage hjem, fordi det var blevet mørkt. Da jeg kom hjem, havde min mor sendt min stedfar i byen efter en gammel kage og den billigste gave, han kunne skaffe. Ingen af delene bragte glæde, siger Henry.

Når Henry i dag skal sætte fingeren på, hvornår han for alvor begyndte at distancere sig fra sin familie, peger han på den forsømte fødselsdag.

Slagene, indespærringen og mange andre forhold spiller også ind. Men fødselsdagen var den begivenhed, der fik ham til at tage stilling og beslutte sig for, at han ikke længere kunne regne med sin familie.

- Jeg måtte være hård, så jeg kunne klare mig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Fransk vintage jul

Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce