Fredericia: De to betjente står udenfor Henrys dør. I uniform og med hatten i hånden.
- Jeg er med det samme klar over, at drengene er døde, siger Henry.
Et par dage tidligere havde Henry sagt farvel til sine to små sønner. De skulle med genboen på weekendtur.
Det var ikke første gang, Julien på fire år og Dominique på seks var inde hos genboen i opgangen. Genboen var dagplejer og hjalp Henry med at få børnepasningen til at fungere i en svær tid ovenpå en skilsmisse.
Henry K. U. PaapDen dag holdt jeg op med at leve. Mit liv blev taget fra mig.
De boede i Frankrig, og Henry var gået ned på halvtid med sit job som bankmand og aktiehandler. Kun på den måde kunne han få dagligdagen som alenefar til at hænge sammen. Men da genboen så Henrys udmattede ansigt, spurgte hun, om ikke hendes familie skulle tage de to drenge med på weekendtur ved stranden. Så kunne Henry hvile ud et par dage.
Han så dem aldrig igen.
Livet endte dér
- Betjentene spørger, om de må komme ind og beder mig så sætte mig ned. Mine drenge er væk. Dræbt i en trafikulykke. Lige dér sluttede mit liv. Lige dér holdt jeg op med at leve. Mit liv blev taget fra mig, siger Henry og må tørre en tåre af sin vindbidte kind.
- Det er mange år siden nu, men det gør stadig ondt. Jeg tænker på dem hver dag. Hver eneste dag, siger han.
Betjentene fortæller ham, hvad der er sket: Genbofamiliens bil blev påkørt af en spritbilist, som hverken havde kørekort eller forsikring. Henrys drenge blev slået ihjel på stedet. Også dagplejeren og hendes barn blev dræbt. Hendes mand overlevede, men blev lam fra livet og ned.
Spritbilisten slap uskadt fra ulykken. Senere møder Henry ham i retssalen.
Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv
Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.
I denne artikelserie fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet.
- Jeg siger til ham, at "du er død. Uanset hvordan sagen ender, så er du død". Jeg bliver anholdt for at true ham og er et par dage i arresten, inden jeg bliver løsladt. Dommeren forstår mig jo godt. Spritbilisten slipper med fire års fængsel. Men inden sin løsladelse begår han ny kriminalitet, så hans straf forlænges.
Ifølge Henry døde gerningsmanden for nogle år siden i fængslet.
- Jeg har aldrig tilgivet ham. Jeg plejer ellers godt at kunne tilgive. Men ham har jeg aldrig tilgivet.
Henrys drenge ligger begravet i Frankrig. Deres gravsted er kun markeret med deres fornavne.
På gaden med rygsæk
Efter at have begravet sine sønner, kan Henry ikke være i sit eget liv.
- Så jeg siger mit job op og opsiger også min lejlighed. Jeg pakker en rygsæk og går næsten tværs over Frankrig til Strasbourg.
Her lever han på gaden, indtil han har sparet op til en lejlighed.
- I de første par år kan jeg ikke smile. Hverken udenpå eller indeni. Men jeg finder et job, og en kvindelig kollega siger "du skal da smile lidt mere". Så i lang tid går jeg og smiler - bare for at smile. Men kun udenpå. Det var skuespil, men efterhånden sneg det sig ind på mig. I dag kan jeg godt smile.
Men han græder stadig, når han tænker på sine drenge.
- Jeg er nødt til at tro på, at de er et bedre sted.
