Annonce
Elbobladet

This is my life: Festen under Fremmedlegionens bord

Hjemløse Henry Paap fortæller i ElboBladet om sit liv, som har budt på oplevelser af næsten enhver art. Foto: Peter Friis Autzen
Hjemløse Henry var en gang soldat i den franske fremmedlegion. En gang om året blev der holdt fest - for Henry endte festen under bordet.

Fredericia: I slutningen af 1980'erne var tyske Henry Paab i trøjen for den franske fremmedlegion. Årene bød på skarp træning, hård disciplin, kampe, kvæstelser og kammeratskab.

Tidligere i denne artikelserie har Henry fortalt om en kamp-situation i Afrika, hvor han lå fastklemt under et væltet, pansret køretøj og måtte forsvare sig med afdøde kammeraters våben.

Men tiden i legionen bød også på gode tider. Og sågar festlige dage.


Vi havde en ganske fin fest under bordet.


- I legionen har man en helligdag, der hedder camerone, hvor man højtideligholder årsdagen for et slag i Mexico i 1860'erne. På den dag skal officererne servicere de menige. Det er årets værste dag for dem - men årets bedste dag for os andre, siger Henry og smiler ved tanken om en camerone-fejring i det afrikanske land Djibouti.

Selvom det ikke er et krav, ender dagen næsten altid i et stort slagsmål. Men inden dagen når dertil, har den budt på flere mindeværdige oplevelser.

Annonce

Brandslanger og buffet

- Dagen begynder klokken 4:30, hvor officererne vækker os og "gør rent" med en brandslange. De sprøjter vand over alt i barakken. Vi griner af dem, for de skal selv sørge for, at alt bliver tørt igen, siger Henry.

I løbet af dagen er der byttet rundt på rollerne, så officererne skal stå for alle de praktiske opgaver, de plejer at sætte menige til. Blandt andet klargøring af værelser, rengøring, vask og madlavning.

- Dagen slutter med et festmåltid: En buffet med alt det mad og drikke, du kan drømme om. Også alkohol, siger Henry.

Kombinationen af alkohol, stærke mænd, stærke egoer og måske også en ustyrlig lyst til at give sine officerer et par opsparede og indestængte ord med på vejen fører som regel til, at dagen slutter med slagsmål og adskillige mand på infirmeriet.

Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv

Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst. Og om at miste sin bror under tragiske omstændigheder.

- Men mig og min binom (legionens betegnelse for soldaternes faste makker, red) gider ikke være med i slagsmålet. Så vi kryber sammen under bordet, hvor ingen kan se os. Så ligger vi dér, mens de andre slåsser. Og vi skal bare række hånden op på bordet for at få fat i alskens mad og drikke. Vi har var en hyggelig lille fest under bordet, siger Henry.

Til sidst falder der ro på slagsmålet. En stribe officerer og menige må tilses på infirmeriet.

Dagen efter er alt tilbage til normalen - bortset fra et par blå øjne og rifter.

- Og ifølge reglerne må officererne ikke bære nag over den behandling, de menige giver dem under camerone. Og det gør de heller ikke, siger Henry.

Han var i fremmedlegionen i knap syv år fra 1987.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Større batteri i A6 plug-in

Elbobladet

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Elbobladet

100.000 kroner til ny kampagne: Tag trygt til Fredericia med dankortet

Annonce