Annonce
Elbobladet

This is my life: Henry læssede fisk af på chefens skrivebord

Man skal ikke løbe om hjørner med Henry. Det fandt en aprilsnar-glad chef ud af, da han sendte Henry i byen med en bestilling. Foto: Peter Friis Autzen
Det er ikke altid let at finde rundt i nye kulturer og traditioner. Det kan Henry Paap tale med om.

Fredericia: Inden tyske Henry Paap blev hjemløs og fandt til Fredericia, nåede han at leve flere steder i verden. Og dermed løb han også ind i nogle kulturer og traditioner, han ikke havde føling med i forvejen.

Et af disse møder fandt sted i Frankrig, hvor Henry løb ind i noget, han ikke var forberedt på: En aprilsnar.

- Min chef sendte mig i byen for at handle ind til kollegernes frokostpause. Det var første april, og han sendte mig til fiskehandleren, siger Henry.

Han undrede sig over chefens ønske om fisk, for det var der ikke tradition for i firmaets frokoststue.

- Men jeg gjorde, som chefen sagde. Og han havde givet mig en seddel med en ret stor bestilling. Blandt andet ti ørreder, siger Henry.


Jeg lagde dem på chefens bord, og man kunne med det samme lugte fiskene


Selvom Henry var udstyret med et godt sprogøre, var han ikke helt på plads med sit franske. Derfor opdagede han ikke, at det franske ord for aprilsnar "poisson d'avril" er i familie med det franske ord for fisk "poisson".

- Så da jeg kom ind til fiskehandleren og spurgte efter Monsieur Poisson - altså Hr Fisk - gik fiskehandleren i gang med at forklare mig, at jeg nok var blevet udsat for en aprilsnar.

Men der skal to til tango, og Henry besluttede sig for, at chefen skulle få sin egen aprilsnar tilbage som et slag i ansigtet med en kold fisk.

Annonce

Fisk på skrivebordet

- Selvom jeg havde fattet, at det hele var en spøg, stod jeg jo stadig med min chefs seddel og bestilling på et stort læs fisk, siger Henry og griner i skægget.

- Så jeg købte alle de bestilte fisk og tog dem med tilbage på kontoret.

Henry arbejdede i en bank. Og det var ikke almindeligt med fisk i kontorerne.

Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv

Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst. Og om at miste sin bror under tragiske omstændigheder.

- Jeg lagde dem på chefens bord, og lugten af fisk spredte sig med det samme, så alle kunne lugte det. Han spurgte, hvorfor jeg kom med fisk, og jeg svarede, at han jo selv havde bedt mig hente dem. Så blev han lang i hovedet, siger Henry.

Den dag fik kollegerne i banken ikke deres sædvanlige frokost-menu. Til gengæld fik de fornøjelsen af en veltilberedt aprilsnar: Ørred, krydret med touché.

- Det smagte godt, husker Henry.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Et øjeblik: Se - en dukselilje

Annonce