Annonce
Elbobladet

This is my Life: Henry og forsoningen i USA

Henry Paab lever som hjemløs i Fredericia. Han taler flere sprog, men foretrækker at fortælle på engelsk. Derfor hedder artikelserien her "This is my life". Foto: Peter Friis Autzen
Netop som man tror, at man skal til at løbe ind i fordomme og nag, kan man blive glædeligt overrasket.

Fredericia: I begyndelsen af 1980'erne arbejdede tyske Henry med handel af værdipapirer.

- Jeg var ansat i den internationale afdeling af en tysk bank i München og handlede med obligationer. På et tidspunkt blev jeg sendt tre måneder til New York for at lære noget om aktiehandel, selvom det ikke rigtigt interesserede mig, siger Henry, der i de senere år har levet som hjemløs i Fredericia.

Mens han var i USA, blev Henry tilbudt et job i et andet selskab. Udsigten til at miste en effektiv mand fik hans tyske arbejdsgiver til at tilbyde ham lignende vilkår. Så Henry blev udstationeret og flyttede til New York sammen med sin kone.

Annonce

- Jeg kunne tjene tre gange så mange penge der. Og fik også en bonus ved årets udløb, siger Henry.

This is my life: Henrys liv, som han fortæller det

Henry K. U. Paap er 64 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst. Og om at miste sin bror under tragiske omstændigheder.

Han vidste, at han var god til sit arbejde. Og han vidste, at kollegerne vidste, at han var god. Men der var et problem: Noget, der kunne gøre hans tid i New York rigtig sur: Han var tysker.

- Nu må du ikke misforstå mig. Men min chef, David, var jøde, og næsten alle de ansatte i firmaet var jøder. Og jeg var tysker. Stemningen kunne hurtigt risikere at blive anspændt, siger han og tilføjer, at han mange, mange gange er blevet gjort opmærksom på sit hjemlands nazi-fortid.


David var 35 år og havde allerede knoklet sig til fire hjertetilfælde. Og nu skulle jeg overtage hans job? Nej tak!

Henry Paap


Så da han ankom til afdelingen i New York, og chefen inviterede ham ud på en middag, vidste Henry ikke, hvad han havde i vente.

- Det var et meget fornemt sted. Og mens vi sad ved bordet, sagde David noget til mig, som jeg stadig kan huske helt tydeligt. Han sagde "Jeg er jøde, og jeg er amerikaner. Du er tysker, og jeg er ligeglad med, hvilken religion du har. Men alt dét er ligegyldigt. Her er vi bare kolleger". Og sådan blev det. Jeg fik aldrig én eneste kommentar på min tyske baggrund, og ingen talte grimt om mig bag min ryg. Det var en virkelig god oplevelse, siger Henry.

Gennem livet har Henry mødt mange, der ikke på den måde kan lægge fordomme og gammel strid bag sig, og han glædes stadig over, at chefen og kollegerne på den måde kunne gøre det.

Hjem til Tyskland

Efter nogle år med hårdt arbejde, god indkomst og mange udgifter til dyre vaner - ikke mindst hustruens, fortæller Henry, at situationen ændrede sig.

- David, som kun var 35 år, fik sit fjerde hjertetilfælde og kunne ikke vende tilbage til arbejdet. Jeg fik besked på at overtage hans job. Men jeg var træt og kunne mærke, at det var blevet tid at stemple ud af de 16-20 timers arbejdsdage. Jeg kunne nærmest ikke trække vejret længere, så hårdt var det. Så jeg sagde nej, og vi flyttede tilbage til Tyskland.

Tilbage i München blev Henry meget syg. Han fortæller, at hans kone brugte opsparingen, og at hun til sidst krævede skilsmisse.

Kort efter var han både arbejdsløs og på gaden.

Henry K. U. Paap er hjemløs i Fredericia. Her er han fotograferet for mange år siden til et id-kort. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ejere af streetfood-bar går ind i stort Vejle-projekt: Ingen planer om at tage væk fra 'Danmarks bedste streetfood'

Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Tak for en dejlig dag

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

25-års fødselar med én ting på ønskesedlen: Krisecenter kæmper for mænd

Elbobladet

På den 2. side: Jeg kommer til at savne køen

Elbobladet

Ugens hund: Olga deler gerne sit bytte med familien

Elbobladet

Mærker stor fredericiansk interesse, men: Is-entusiaster må vente lidt endnu

Elbobladet

Asfaltarbejde på Strandvejen og Vestre Ringvej de kommende uger: Vejene skal fræses og have ny belægning

Elbobladet

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Elbobladet

Fredericianske atleter er færdige ved OL

Elbobladet

Fredericianer modtog pris: Tog hånd om nye medstuderende

Elbobladet

Bag disken: Bagermester Bjarne gør klar til at slå sit sidste brød op

Elbobladet

Det summer af glæde og spænding: Gågadesalon klar til åbning

Elbobladet

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Elbobladet

Sushikæde kommer til Fredericia: Forventer at åbne i næste måned

Elbobladet

Fredericias træer: Peter Honorés ahorn på volden

Elbobladet

Præstens klumme: Det er mit legeme og blod - men ikke på en klam måde

Elbobladet

Få dine planter helskindet gennem ferien

Elbobladet

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Elbobladet

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Elbobladet

Erritsø Y's Men's Klub i en coronatid

Elbobladet

Streamer du ulovligt? Spot faresignalerne i tide

Elbobladet

På den 2. side: Kært barn har ingen navne

Elbobladet

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Annonce