Annonce
Elbobladet

This is my life: Min bror ringede og gav besked om sit selvmord

Tyske Henry Papp er hjemløs i Fredericia. I artikelserien her fortæller han om sit liv.. Foto: Peter Friis Autzen
Barndommen var hård i Henrys hjem. Han giver svigt skylden for, at hans bror tog sit eget liv.
Annonce

Fredericia: Telefon på Henrys arbejdsbord i banken ringer. Han løfter røret og kan høre en bekendt stemme gennem ledningen  - med lidt støj på, for opkaldet er fra den anden side af verdenen.

- Det er min storebror, Heinz. Han ringer fra Mexico City og fortæller, at når klokken bliver fem om eftermiddagen derovre, dør han. Inden jeg når at sige noget, smækker han røret på.

Hjemløse Henry husker tydeligt den dag for omkring 45 år siden, hvor hans bror gav besked om sit forestående selvmord.

- Han sprang ud fra en høj bygning. Heinz var en dygtig udspringer - altså sådan en, der laver saltomortaler og perfekte hovedspring fra høje vipper i en svømmehal. Så han vidste nøjagtig, hvordan han skulle lande for at for dø, siger Henry med en blanding af sorg og beundring af broderens evner.

Meget var gået galt for både Henry og hans to år ældre bror. Men at det skulle ende med et selvmord i Mexico, var alligevel ikke noget, nogen havde forudset. Heller ikke, selvom det lå klart for de fleste, at Heinz var kørt helt af sporet.

- Han havde begået check-svindel og var stukket af med en masse penge, der ikke var hans. Og nu var det åbenbart blevet for meget, siger Henry og tænder en cigaret.


Han sagde "klokken fem i eftermiddag dør jeg". Og så smækkede han på.


Når Henry taler om sin familie, er det ikke med megen kærlighed i stemmen. Hans mor og stedfar slog ham og forsømte ham, da han var dreng. Storebroderen var moderens yndling - et ønskebarn, som var født inden skilsmissen. Ifølge Henry led Heinz ikke samme grad under familiens svigt, som Henry gjorde.

Men helt fri gik broderen ikke. Især én begivenhed skar både ham og Henry så dybt i hjertet, at arret aldrig helede.

Annonce

Julegave-jagten

- Jeg var 11 år, og han var 13. Det var op mod jul, og vi var spændte på, om der var julegaver på vej - og hvis der var: Hvad var det så? Så vi gik på jagt efter gaver, mens min mor og stedfar ikke var hjemme.

Drengene gennemsøgte hjemmet. De fandt ingen julegaver, men de fandt en stak breve. Fra drengenes biologiske far.

- Min mor havde ellers fortalt os, at vores far var død under krigen. Vi havde godt nok undret os, for han var kun en dreng under krigen, men vi boede jo i Tyskland, og vi troede på hende. Nu kunne vi se i brevene, at de havde skrevet til hinanden - og at hun krævede flere penge fra ham.

Hjemløse Henry fortæller selv om sit liv

Henry K. U. Paap er 63 år, tysker og hjemløs i Fredericia. Hans liv har haft både op- og nedture. Og han har oplevet mere end de fleste - og også haft oplevelser, de fleste helst vil være foruden.

I denne artikelserie uden fast rytme fortæller Henry om sit liv. ElboBladet har valgt at gengive fortællingerne med Henrys egne ord, som kun i beskedent omfang er efterprøvet. Henry taler og forstår flere sprog - også dansk. Men han foretrækker at tale engelsk - derfor hedder artikelserien "This is my life".

I tidligere afsnit har Henry blandt andet fortalt om at miste sine to sønner og om at kæmpe for den franske fremmedlegion. Og om, hvorfor han er endt i Fredericia, om hjælpsomme sjæle blandt hjemløse i Frankrig og om svigt i familien under hans opvækst.

- Vores mor havde løjet og i mange år bildt os ind, at vores far var død. Og vi hadede hende for det.

Drengene følte sig berøvet en far. Og følelsen af svigt og løgn slap dem aldrig igen.

Heinz forlod hjemmet, før Henry gjorde, og i nogle år var de to uden tæt kontakt og uden det store venskab.

- Men vi var så småt ved at finde hinanden igen, da han stak af med pengene fra check-svindlen. Han tog til Spanien og Portugal og endte så i Mexico, hvor han sprang ud fra en høj bygning.

På grund af det varme klima i Mexico City blev Heinz hurtigt kremeret. Hans aske blev transporteret hjem med et militærfly.

Henry K. U. Paap er hjemløs i Fredericia. Her er han fotograferet for mange år siden til et id-kort. De flimrende farver skyldes id-kortets sikkerhedsfunktioner. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Annonce