Annonce
Elbobladet

Toyota forklædt som sporty bybil

Man skulle næsten ikke tro, at det kunne lade sig gøre, men designet er blevet skarpere. Foto: Flemming Larsen
Med den nye motor har Toyotas C-HR fået flere hestekræfter, og derfor mærker man ikke CVT-gearet nær så meget som tidligere.
Annonce

Motor: Med det noget kække navn Dynamic Force i baghovedet, er det med en vis spænding, jeg tager plads i Toyotas faceliftede C-HR 2.0 med 184 hestekræfter.

Jeg har tidligere testet modellen i en 1.8-version, og allerede dengang faldt jeg for klassens frække pige og hendes sporty stil. I sin nye forklædning er hun en endnu frækkere bybil end tidligere.

En bil, jeg privat godt kunne finde på at investere i.

Men desværre bliver det i mit tilfælde til en Toyota Corolla Touring Sports 2.0 GR Sport, i hvert fald hvis fruen skal være med til at bestemme, men jeg vil dog kunne trøste mig med, at man i denne model - ud over bilens 2-liters 184-hestes hybridmotor - også får pladsen. Det er bestemt med til, at gøre Corolla til en sportslig familiebil.

Tilbage i sædet i testbilen, Toyotas C-HR 2.0 Hybrid C-HIC Royale, med en 2.0-liters benzinhybridmotor og e-CVT gearkasse med 184 hestekræfter, må jeg indrømme, at jeg fortsat er forelsket i klassens frække pige.

Annonce

Glæder mig over disignet

Designet er med til at gøre mig glad, og skulle jeg en dag vælge denne model, skulle det helt sikkert, som testbilen, være i en Orange Space med bitoner, sort tag. Selv om designet har delt vandene, er bilen en succes. I Europa er C-HR den fjerdemest solgte Toyota, mens der i Danmark er indregistreret 665 styk, hvilket også gøre den til den fjerdemest solgte herhjemme kun overgået af Toyota-modellerne Aygo, Yaris og Corolla.

Der er heller ikke noget at komme efter, når det gælder interiøret. Foto: Flemming Larsen

Og selv om man næsten ikke skulle tro, at det var muligt at gøre bilen skarpere, er det lykkedes med enkelte, men smarte deltaljer. Designet er ændret med LED-teknologi for og bag. Kørelys og blinklys integreres i samme pærer, ligesom tågelygterne er rykket lidt ind og lidt op. Derudover er den nye model blevet udstyret med en blank bagspoiler, som forbinder baglygterne.

Endnu en fræk detalje er, at den nye C-HR har en indfarvet underlæbe, der fremhæver bilens dynamiske figur og efterlader indtrykket af en stærk, hævet og bred bil.

I kabinen er alt det, man rører ved, blevet af en bedre kvalitet; det gælder blandt andet instrumentbordet, selv om jeg dog ikke er så vild med piano black, som bilens midterkonsol er udstyret med.



Det eneste minus her, er, at den skrående bagende tager en del af udsigten bagud. Det gælder især, hvis man har passagerer, der fylder lidt, på bagsædet.

Annonce

Flere hestekræfter

Det, man lægger mest mærke til, er modellens flere hestekræfter, der er øget fra 122 i 1.8-modellen til 184 hestekræfter 2.0-modellen, nemlig den samme, nye motor som man finder i Toyota Corolla. Samtidig er el-motoren øget fra 72 til 109 hestekræfter, hvilket betyder, at man kan køre en større del af tiden på ren el - og helt op til 130 km/t.

For mit vedkommende betyder de 184 hestekræfter noget andet og endnu vigtigere. Køreoplevelsen er med de flere hestekræfter nemlig blevet en helt anden, man lægger ikke så meget mærke til bilens CVT-gear, væk er det uharmoniske støjbillede fra motoren.

Når bagenden er god, er... Toyota C-HR har et kækt design. Foto: Flemming Larsen

Hos Toyota har man gennem årene forfinet systemet, og med 2.0-liters motor er det til at leve med. Årsagen skal som nævnt findes i, at bilens elmotor med 109 hestekræfter er så tilpas kraftig, at man i stedet for benzinmotoren med højre fod i mange situationer kan nøjes med elektrisk drift andet end de første få meter, som det ellers typisk er brugbart i en hybridbil.

Toyota C-HR 2,0 Hybrid

Motor: R4 2.0 benzin 1.987 ccm

Ydelse: 184 hk / 392 Nm

Acceleration: 0-100 km/t: 8,2 sek.

Tophastighed: 180 km/t

Forbrug: 18,8 km/l ved blandet kørsel

Startpris: 316.990 kr., testbilen 359.990 kr.

Samtidig er det lykkedes at gøre styretøjet endnu mere præcist end tidligere. Den nye C-HR fået en elektronisk styring, der giver endnu mere føling med køretøjet, noget Toyota har arbejdet med, da bilimportøren gerne vil opnå samhørighed mellem bil og ejer.

Det oplevede jeg selv, da jeg lod vognens parkeringsassistent stå for den perfekte parallelparkering.

Som nævnt indledningsvis kan det være svært at vælge mellem C-HR og Corolla GR Sport. Men hvorfor vælge? Man kan jo godt få plads til dem begge i indkørslen...

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce