Annonce
Elbobladet

Tre tendenser vil præge din smartphone i 2020<br/>

Samsung Galaxy Fold fik en hård medfart, da den blev lanceret i 2019. Men det var samtidig forvarsel om, at teknologien med bløde og foldbare superskærme vil slå igennem fremover. (Arkivfoto) Hannibal Hanschke/Reuters
Spændinger mellem USA og Kina, lynhurtigt internet og fleksible skærme vil sætte sit aftryk på smartphones i 2020.
Annonce

. Engang var mobiltelefonen en stor klodset sag, som udelukkende kunne ringe.

I dag er den blevet en avanceret lommecomputer, og udviklingen rykker fortsat lynhurtigt. Og derfor vil der også ske en række teknologiske landvindinger i det kommende år. - En af de ting, som vil præge vores smartphones i 2020, er fleksible og foldbare skærme, forudser John G. Pedersen, der er mobilekspert og redaktør på mobilsiden meremobil.dk. Forvarslet sås i 2019, hvor Motorola relancerede deres klaptelefon i en ny, topmoderne udgave. Samtidig lancerede Samsung "Galaxy Fold", som med sin bløde OLED-skærm var en fusion mellem tablet og telefon. Skærmene har hidtil været lavet af glas, som ikke kan bøjes, men det er den kode, man nu har knækket. Dermed har Samsung og Motorola åbnet døren for en helt ny måde at designe smartphones. - Der er stadigvæk en række børnesygdomme. Men der er ingen tvivl om, at de fleksible skærme vil definere 2020, siger John G. Pedersen. Du skal heller ikke undervurdere, hvad 5G-netværket kommer til at betyde i det kommende år - Det betyder kort sagt, at vi både danskerne og producenterne får en større legeplads at folde sig ud på, siger Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og direktør i Future Navigator. Med 5G er hastigheden nemlig op mod 100 gange hurtigere end 4G, og både TDC og Telenor har varslet, at 2020 bliver året, hvor 5G bliver tilgængeligt for den almene dansker. John G. Pedersen sammenligner det med overgangen fra fastnet til mobiltelefoner. - Det vil blive én af de største teknologiske forandringer i nyere tid, siger han. Kinesernes anstrengte forhold til USA vil også påvirke markedet for smartphones. Apples iPhone har nemlig fået kamp til stregen af kinesiske Huawei og andre asiatiske smartphone-producenter. - De asiatiske producenter er langt fremme og stærke på deres produkter. Samtidig er der sket et generationsskifte, hvor man i dag viser, at man er ung og omstillingsparat, hvis man har et nichemærke, siger Liselotte Lyngsø. Men her kommer forholdet mellem USA og Kina ind fra højre. Det betyder nemlig, at eksempelvis kinesiske Huawei er stækket i sit samarbejde med Google, Facebook, YouTube og andre indholdsproducenter. - Huawei stod til at blive den allerstørste smartphoneproducent på markedet, men ingen gider at købe en telefon, der ikke har de kendte programmer, siger John G. Pedersen. - Så det bliver spændende at se, hvordan handelskrigen udvikler sig i 2020. /ritzau fokus/

Samsung Galaxy Fold fik en hård medfart, da den blev lanceret i 2019. Men det var samtidig forvarsel om, at teknologien med bløde og foldbare superskærme vil slå igennem fremover. (Arkivfoto) Hannibal Hanschke/Reuters
Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce