Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Alba sprang ud af vinduet og stak af

Alba er en old english bulldog på halvandet år - en såkaldt minibull. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Fredericia: Alba er en halvandet år gammel old english bulldog - en såkaldt minibull.

Hun er bred og stærk, men også blød og kælen.

- Jeg vil gerne klappes, men kan vi ikke lige gå ind i porten her, for det regner altså, siger Alba, der er ude at lufte "farmand" Pierre, "mor" Freya og lille Loke, der ligger i sin klapvogn.

- Jeg er altså ikke bage for vand, og jeg elsker at lege med andre hunde på stranden. Det gør vi tit om morgenen for tiden, hvor mor er på barsel, siger Alba, der benytter både Freya og Pierre som mennesketolk.

Men når vandet falder ned fra himlen, er Albas begejstring ikke så stor.

To gange om ugen sørger Alba for at lufte mor og far med en tur omkring standene på Axeltorv.

- Jeg er helt vild med ost og sørger altid for at lufte dem lige i nærheden af ostehandlerne. Så får jeg tit et stykke ost. Mummummum, siger Alba.

Annonce

Sprang ud af vinduet

Alba er egentlig ret rolig, men som ung hund er man udstyret med både en stærk nysgerrighed og en stærk fysik.

Så da hun en gang så, at vinduet stod åbent, slog hun til.

- Jeg sprang ud af vinduet. Heldigvis bor vi i stueetagen, siger Alba, som ikke på forhånd havde tænkt sin springtur ret grundigt igennem.

Kort efter bankede en vred dame på hos Freya, der stod med Loke på armen.

- Hun spurgte mor, om ikke jeg var hendes hund. Og så måtte mor eller spå jagt efter mig ude på gaden - stadig med Loke på armen. Hun løb frem og tilbage efter mig. Det var sjovt, siger Alba og tilføjer, at det lignede noget fra Benny Hill.

Mens Alba og AlbaBladet har snakket, er regnen holdt op for et øjeblik. Så Alba stiller gerne op til fotografering udenfor porten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

Fransk vintage jul

Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Annonce