Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Albert rullede sig ud på badeværelsesgulvet

Albert er en glad og snakkesalig shih tzu på tre år. Foto: Peter Friis Autzen
Det er sjovt - men ikke vildt populært - når Albert får fat i toiletpapiret.
Annonce

Fredericia: - Jeg ved ikke, hvad der skete! Men lige pludselig var der toiletpapir over alt! Badeværelset var helt dækket! Og jeg sad med den tomme rulle i munden! Jeg kan godt se, hvordan det må have set ud - men det var altså slet ikke mig! Jeg forstår ingenting, siger Albert med en uskyldig mine.

Albert er en tre år gammel shih tzu. Og han er uskyldigheden selv, siger han. Også når han skal forklare episoden med toiletpapiret. Det var ikke hans skyld. Nogen må have rullet toiletpapiret ud og spredt det ud over badeværelset, inden Albert ankom og indfangede den tomme rulle.

- Efter den dag rykkede mor og far toiletpapirrullerne højere op på en hylde, så jeg ikke kan nå dem. Og siden er der ikke sket noget lignende. Er det ikke underligt? Den skyldige er nok ikke højere end mig - hvem end det så er, siger Albert og logrer i forsøget på at få skiftet emne.

Annonce

Frikadeller og godbidbold

ElboBladet møder Albert i midtbyen, hvor han er ude at lufte mor Lone i den frostkolde og ret mennesketomme, restriktions-stille midtby.

Farmand Jens - eller som Albert kalder ham: Daddy - er ikke med. Måske han er hjemme og i gang med at lave Alberts livret: Frikadeller. Det håber Albert, at han er.


Det var altså ikke mig. Jeg sværger på min hunde-ære!


- Jeg kan lide mange ting. Faktisk er godbidder normalt min livret. Men hvis Daddy laver frikadeller, står verden altså helt stille, siger Albert og får næsten varmen ved tanken om de varme deller.

Som tidsfordriv derhjemme er Albert især glad for at lege med sin bæver-bamse og sin foder-bold.

- Foderbolden er en bold, som far og mor kan lægge foder eller godbidder ind i. Så skal jeg trille med den for at få godbidderne ud. Den er sjov. Men nogle gange glemmer mor og far, at de skal putte noget lækkert ind i bolden. Så lægger jeg bolden hen foran deres fødder. Det plejer de at forstå, siger Albert, der bruger mor Lone som mennesketolk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce