Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Asta har et skinneben af jern

Asta er en knap syv måneder gammel pomeranian. Foto: Peter Friis Autzen
Man kan se det på den kortklippede pels på benene. Men ud over skaden er Asta en glad og blød, blød, blød lille sag.

Fredericia: - Jeg har en jernplade i benet, siger Asta og rækker sin højre forpote frem.

Mor Tina ser lidt skamfuld ud, mens Asta fortæller, at benet brækkede, fordi Tina trådte på hende.

- Men jeg løb altså også nærmest ind under hendes fod, siger Asta og ser tilgivende op på mor, som straks finder en godbid frem.

Annonce

Ulykken skete i hjemmet, hvor Asta i et anfald af ukontrolleret hvalpeenergi løb rundt om Tina, som endte med at sætte foden på hendes pote, så knoglen knækkede.

- Jeg vil ikke lyve: Det gjorde meget ond. Og jeg græd meget. Med tårer og det hele, fortæller Asta.

Hun benytter mor Tina som mennesketolk, men farmand Henrik må ind i mellem tage over, når historien kommer for tæt på tolken. Vi skal ikke have noget med inhabilitet her, tak.


Jeg går med mor i bad. Og bader også gerne i min vandskål.


Dyrlægen satte en jernplade i Astas ben. Så nu kan hun gå igen. Men ikke for langt. Og slet ikke på hårdt underlag som flisebelægningen i Gothersgade,

- Så bliver jeg båret, siger Asta, der ikke ser ud til at ærgre sig synderligt over den behandling.

Vandhund med stort V

Asta er muligvis den blødeste hund, der nogensinde har været med i ElboBladets Ugens Hund-serie.

- Jeg er jo en pomeranian. Vi har alle sammen en tyk og blød pels. Og eftersom jeg kun er knap syv måneder gammel, er min pels ekstra tyk og hvalpeblød, siger Asta og lader ElboBladets udsendte efterprøve påstanden.

Og ganske rigtigt: Fingrene forsvinder nærmest ind i pelsen.

- Pelsen får mig til at se større ud. Indenunder er jeg selv ret lille, siger Asta og fortæller, at den slags er lettest at se, når hun er våd.

- Og jeg elsker at være våd. Jeg kan godt lide at springe med mor ind under bruseren - men ikke for tæt på hendes fødder. Jeg bader også gerne i min vandskål. Jeg elsker det, siger Asta.

Et sted langt bagud i Astas gener er der spor af slædehund.

- Så jeg kan også godt lide at trække rundt med ting. Men det venter jeg lige med, til jeg bliver lidt større og ikke længere skal bæres hele tiden, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Bobby elsker bare sutter

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Rift om vilde frø og planter

Elbobladet

Opvaavni tilbage i Fredericia

Annonce