Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Freja har indrettet sig under to katte

Freja er en aktiv filur, som ikke kan stå stille ret mange sekunder ad gangen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Fredericia: Freja er en næsten seks år gammel cairn terrier.

- Jeg er lige ude at lufte mor Tina og hendes bror, Peter, siger Freja, da ElboBladet møder hende i Sjællandsgade.

Freja har kun boet hjemme hos Tina i nogle måneder.

- Mine første fem år boede jeg hos en anden. Men jeg kom slet ikke ud tit nok, heller ikke selvom Tina gik tur med mig en gang imellem. Så derfor flyttede jeg hjem til Tina, siger Freja, der er glad for sit nye hjem.


Det kræver sin hund at flytte ind der.


- Men intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, siger Freja.

- Tina har nemlig også to katte. Så det kræver sin hund at flytte ind der. Men jeg har fundet ud af at komme overens med de to uden at udløse slagsmål, siger Freja, som blankt indrømmer, at det måske er bedst for hende at undgå slagsmål med kattene.

- Jeg tror, at de er stærkere end mig. Det er jeg faktisk sikker på. I hvert fald hvis de rotter sig sammen - og det gør de, siger hun.

Annonce

Hej - ikke HEEEJ!

I fritiden kan Freja godt lide at lege. Gerne rigtig meget. Og det sker, at onkel Peter er på besøg - og det er dejligt, synes Freja.

- Peter og jeg kan nemlig rigtig godt lide at lege sammen. Og så får den altså gas, siger Freja, mens mor Tina har en grimasse, der antyder, at den slags lege helst skal foregå udendørs.

Freja er begyndt at gå til hundetræning.

- Jeg kan allerede mange ting. Men jeg skal øve mig på at hilse på andre hunde på en måde, som ikke alle i midtbyen kan høre. Det er svært, men jeg øver mig.

Freja er årets sidste Ugens Hund. Husk, at der på ElboBladet.dk er afstemning om Årets Hund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce