Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Olsen holder banden samlet

Annonce

Fredericia: Olsen er en otte år gammel hollandsk hyrdehund.

Han er et roligt gemyt og har godt styr på "mor" Lise, når han er ude at lufte hende. Så hun får tit lov at gå uden snor, fortæller han og benytter i den sammenhæng Lise som mennesketolk, så ElboBladet ikke misforstår noget af betydning.

Olsen elsker, når Lises børnebørn er på besøg.

- Så kaster jeg mig ned på ryggen og strækker benene mod hvert sit verdenshjørne, så de rigtigt kan klø mig på maven. De kan nemlig rigtig godt lide at klø mig på maven - og det er da også helt ok med mig, siger Olsen og ser ud til at underdrive lidt.

Selvom Olsen normalt passer sig selv, kan hans indre hyrdehund ikke holdes tilbage, når han er ude at lufte en større flok - for eksempel Lise og hendes familie.

- Jeg kan simpelthen ikke have det, når de deler flokken op. For eksempel, når børn og børnebørn danner deres egen lille flok nede bagved, mens de ældre går oppe foran. Så forsøger jeg at få flokken samlet. Jeg kan ikke lade være. Så er jeg nødt til at løbe frem og tilbage mellem de to grupper, indtil banden er samlet, siger Olsen og tilføjer, at den slags selvfølgelig også bare giver ham lidt ekstra motion.

Olsen elsker at få sin tørkost sovset ind i rester fra menneskenes bord. For eksempel kødsov, rørt rundt i tørkosten - det er noget af det lækreste, han kan forestille sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Elbobladet

Lav hyldesaft uden risiko for sygdom

Elbobladet

Ny genbrugsbutik på vej i Fredericia

Annonce