Annonce
Elbobladet

Unge vindere af Arlette Andersens Frihedspris er fundet

På befrielsesaftenen 4. maj uddeles Arlette-prisen i rådhusets forhal til fire unge. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
40 unge indsendte bidrag til konkurrencen om Arlette Andersens Frihedspris. En ekstrapris betyder, at der i år er fire heldige, der modtager en præmie ved et arrangement, hvor Arlette Andersen selv deltager.
Annonce

Fredericia: Som noget særligt er der i år fundet fire unge prismodtagere til uddelingen af Arlette Andersens frihedspris, da Billund Boghandel ekstraordinært uddeler en specialpris i anledning af udgivelsen af den nye bog om Arlette Andersen "Vi er her for at dø".

De fire vindere er Caroline Skansing Nielsen, Katrine Christensen, Anna Sofie Holk og Kirstine Marie Føns Pedersen - men først lørdag 4. maj bliver det afsløret, hvem af dem, der modtager 1. prisen og de øvrige priser.

- Jeg er imponeret og dybt taknemmelig for, at så mange unge mennesker i Fredericia igen i år har taget sig tid til at reflektere over begrebet frihed og sendt deres ansøgning til os. Det glæder mig især, at der i år har været mange ansøgninger fra vores folkeskoler, siger Ole Steen Hansen, formand for 4. maj-komitéen, i en pressemeddelelse.

Der blev indsendt 40 bidrag fra unge mellem 14 og 21 år - en video, fem værker og 34 skriftlige bidrag.

Annonce

Arlette Andersen deltager

Arlette Andersen, der er en af de ganske få nulevende KZ-fanger, har sagt ja til at deltage i overrækkelsen af prisen i rådhusets forhal.

Overrækkelsen af frihedsprisen er samtidig en del af det traditionsrige 4. maj-arrangement, hvor fredericianerne hvert år hylder friheden og mindes ofrene for anden verdenskrig.

Annonce

Fire flotte priser

Det er tredje gang Arlette Andersens frihedspris uddeles. Bag den står Danske Bank, Fredericia Kommune, Fredericia Gymnasium og Fredericia Dagblad, og prisen deles i tre portioner: Vinderen får 10.000 kroner, nr. 2 får 5000 kroner og den tredje 3000 kroner. Specialprisen fra Billunds Boghandel og forfatter Thomas Kvist Christiansen er på 3000 kroner.

Dommerkomiteen, der har været på en svær opgave med at vælge de fire ud af de 40 bidrag, består af: Provst Børge Munk Povlsen, rektor Poul Erik Madsen, formand for Demokrati- og Borgerudvalget Christian Jørgensen (V), formand for kulturudvalget Lars Ejby (S), bankdirektør Mette Bernsten Høyer, chefredaktør Mette Salling Eriksen og formand for 4. maj komiteen, Ole Steen Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce