Annonce
Elbobladet

Vælg det rigtige overtøj til vintervejret

Det danske klima har ændret sig. Det stiller andre krav til overtøjet, som i sjældnere tilfælde skal kunne holde til sne og voldsom frost - men derimod holde regn og blæst ude. Genrefoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere danskere tilbringer tid ude under corona. Læs her, hvordan du finder en vinterjakke, som både holder vand, vind og kulde ude.
Annonce

Det danske vintervejr har ændret karakter og er blevet en blæsende, regnvåd omgang.

I begyndelsen af måneden har DMI målt den højeste novembertemperatur i 52 år. Samtidig har flere måneder i 2020 budt på blæst og rekordmeget nedbør.

Her kommer en regn- eller skaljakke i spil. Men markedet kan være svært at navigere i, forklarer Charlotte Fischer, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil.

- Vandsøjletryk er blevet et konkurrenceparameter, som mange producenter sælger sig på - og mange forbrugere tror, at det er det vigtigste. Men der er også andre ting, som er vigtige, siger hun.

Husk miljøet

De materialer, som gør overtøj åndbart og vandafvisende, er i nogle tilfælde problematiske for miljøet.

Efter politisk pres har eksempelvis Goretex, som er den mest kendte membran-producent, trukket flere produkter tilbage.

Flere fluorstoffer er desuden gjort ulovlige og derfor fjernet fra markedet.

Hvis du vil være helt sikker, så gå efter en jakke, der er mærket "PFC-fri", "fluorcarbon fri" eller "uden fluorstoffer".

Samme besked lyder fra Troels Matz, der specialist i friluftsudstyr og marketingskoordinator i Spejder Sport.

- Som forbruger kan man være på herrens mark, siger han.


Som forbruger kan man være på herrens mark.

Troels Matz, specialist i friluftsudstyr og marketingskoordinator i Spejder Sport


Fremfor at fokusere så meget på vandsøjletryk, råder Charlotte Fischer til, at du går efter en jakke, som lover at være vandtæt.

Derudover er det vigtigt, at den er vandskyende eller "water repellent".

Hvis jakken ikke er det, vil vandet nemlig langsomt sive ned i yderstoffet.

- Hvis jakken derimod er vandskyende, vil vandet samles som perler, der let kan rystes af jakken, siger Charlotte Fischer.

Kig også på yderstoffets såkaldte denier, som angiver vævetæthed og holdbarhed.

Jo højere denier, jo tykkere, kraftigere og tungere yderfor, forklarer Troels Matz.

Flertallet kan oplagt bruge en skaljakke omkring 50-60 denier.

Hvis du derimod er meget aktiv eller tilbringer rigtig mange timer udendørs, kan behovet være anderledes.

- Med 70 denier får man kampvognsjakken, som kan tåle tæsk og hårdt brug. Går man helt ned til 15-20 denier, er stoffet papirstyndt og primært til ultra light packers, hvor vægt betyder mere end holdbarhed, siger han.

Troels Matz råder til, at du går efter en såkaldt trelags skaljakke.

De findes i utallige mærker og prisklasser, men fælles er, at de består af en svedtransporterende membran, som er monteret mellem et yder- og inderlag.

- Så får man en jakke, som både er vindtæt, slidstærk og mestendels vandtæt. En tolags skaljakke, som kun består af vandtæt yderstof og for af net eller mesh, vil derimod blive våd indefra ved fysisk aktivitet, siger han.

Membranen vil også betyde, at jakken bliver åndbar. Og det er endnu et parameter, som ofte bliver overset i jagten på den mest vandtætte jakke.

- Det nytter ikke noget, at jakken er fuldstændig vandtæt, hvis den ikke er åndbar. Så bliver du bare våd og afkølet indefra, fordi du hverken kan komme af med fugten eller varmen, forklarer Charlotte Fischer.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Fransk vintage jul

Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce