Annonce
Elbobladet

Vegetarisk på budget: Få billig mad til at sprudle af velsmag

Bælgfrugter som kikærter, linser og bønner bliver ofte brugt i vegetariske retter, men de smager ikke af så meget i sig selv. Derfor skal du hjælpe dem på vej med lækre smage. Et godt eksempel er hummus, som er lavet af kikærter, men får masser af smag fra sesampastaen tahin, olie, citron, hvidløg, krydderier og salt. Det er de elementer - syre, salt, fedt og krydring - der skal til for at få smag frem i bælgfrugterne, siger klinisk diætist Tina Beermann. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Små hacks i køkkenet sender dine billige retter op i en helt anden klasse. Tænk i forskellig smag, konsistens og tilberedning.

God mad kan sagtens være billig - men den skal ikke smage fattigt.

Det er ambitionen, når kogebogsforfatter Camilla Skov går i køkkenet. Hun er aktuel med bogen "Billig mad på dyre tallerkener" og har samlet en lang række råd til at få billige råvarer til at smage af en million.

- Fedt er helt essentielt, fordi det er en smagsbærer. Hvis folk synes, at vegetarisk mad er kedeligt, er det ofte, fordi der ikke er brugt nok fedt til at tilfredsstille sanserne og løfte smagene.

Annonce

- Så olie og smør er supervigtigt. En smagsneutral olie er god at stege i, og så kan man have en god olivenolie til dressinger, forklarer Camilla Skov, som også står bag bloggen "Vegetarisk Hverdag".

Syre, salt og sødt

Generelt skal du bygge din ret op med forskellige smagslag. Det betyder, at du altid skal tænke over at få syre, salt, sødme, bitterhed og umami ind.

- Pasta med tomatsovs kan være drønkedeligt, hvis du bare har varmet lidt tomat op. Men det kan være helt fantastisk, hvis du kommer lidt eddike, sukker og ekstra fedt i, siger hun og uddyber:

- Jeg kunne sagtens finde på at karamellisere nogle løg i olivenolie, lade det simre med tomater og lidt sukker og så brune noget smør og hælde i sovsen til sidst. Så får du en virkelig god tomatsovs med en karamelliseret ekstra dimension.

Dernæst handler det om at få forskellige teksturer ind i retten. Hvis alle elementerne er bløde, så tilføj noget, der knaser - eksempelvis ristede brødkrummer, nødder eller kerner.

Annonce

Ikke det billigste

Selv om Camilla Skov netop har udgivet en kogebog med budgetmad, så betyder det ikke, at hun går efter de billigste ingredienser i supermarkedet.

Pep den billige mad op

  • Brug de pæne tallerkener, anret maden flot og dæk op med servietter.
  • Top gerne retten med ristede nødder, kerner eller frø.
  • Pynt med friske krydderurter.

Tværtimod prioriterer hun sine kroner, så hun får eksempelvis den ene lækre parmesanost, der kan bruges på tværs af retter.

- Man bruger ikke ret meget ad gangen. Og nogle gange er det lige den teske- eller spiseskefuld, der gør forskellen, så måltidet ikke føles fattigt, forklarer hun.

Annonce

Varme får smag frem

Tina Beermann er klinisk diætist og sidder med i Dansk Vegetarisk Forenings panel af sundhedsfaglige eksperter, og hun råder til at tænke i forskellige tilberedninger for at få smag frem i grøntsagerne.

- Grillstegning giver rigtig meget smag til grøntsager eksempelvis peberfrugter og kål. Varmebehandling får meget mere smag frem i tomater og svampe.

Grillstegning giver rigtig meget smag til grøntsager eksempelvis peberfrugter og kål. Varmebehandling får meget mere smag frem i tomater og svampe.

Tina Beermann, klinisk diætist

- Du kan lave grønkålschips i ovnen. Og du kan bage små buketter af broccoli i ovnen i stedet for at dampe eller koge dem. Så får du mere umamismag frem, forklarer Tina Beermann.

Hvis du er til det, kan du også give grøntsagerne et twist med fermentering. Bare husk, at de fermenterede sager skal bruges som smagsgiver i en ret - ikke som et tilbehør. Ellers bliver det alt for salt. Brug det, som du ville bruge kapers, oliven eller sojasovs.

- Man skal kun bruge en lille skefuld af de fermenterede grøntsager, så kan det give smag til en hel ret, siger hun.

Annonce

Dressing og sovs

Hun råder også til at have et fast arsenal af lækre dressinger og sovser i køleskabet. Så kan du altid hælde lidt soja-, teriyaki- eller chilisovs over maden.

Det samme gælder med sennep, peanutbutter og tahin, så du kan lave en hurtig dressing.

Hav også gerne kapers, oliven og soltørrede tomater stående.

- Det kan du hakke i fine stykker og blande i grøntsagsretten. Det giver rigtig meget umamismag, siger Tina Beermann.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Uventede gæster

Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Buster måtte på tobaksafvænning efter en tur til dyrlæge

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Elbobladet

På den 2. side: Send dit bud et smil på vejen

Elbobladet

Kim Sjøgren spiller til nytårskoncert med humor

Elbobladet

Surf-butik får årets handicappris: Tilbyder vandaktiviteter til alle - handicap eller ej

Elbobladet

Motion og hygge

Elbobladet

Tager over efter Søren Møller: Velkendt ansigt bliver leder af musicalakademiet

Elbobladet

Odenseaner fra Esbjerg rykker ind på chefpost i Fredericia

Elbobladet

Kanal-boss forelskede sig i Fredericia, forandrede Fredericia og forlader Fredericia

Elbobladet

Kæmpe butik åbner i Fredericia: Intersport er klar med dato for åbning

Elbobladet

Dessertsøstre måtte lukke café efter uvelkomment besøg i kælderen: - Vi vil være helt sikre, inden vi åbner

Elbobladet

Tre tricks giver garanti for knasende sprøde flæskesvær

Elbobladet

Sidste dag med genbrug på Prangervej: Winnie siger tak for sin gode arbejdsplads - men kan ikke flytte med

Elbobladet

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Elbobladet

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Elbobladet

Tre finaler og en sølvmedalje til riffelskytte

Elbobladet

Cykelbutik klar til åbning: Gamle indretningsmaterialer har fået nyt liv og værdi

Elbobladet

Morfin-byen: Fredericia-erfaringer kan føre til stramning af straffeloven

Elbobladet

På den 2. side: Dieseldunsten og den hvide chokoladefrø

Elbobladet

Guldmedaljer til Mai og Freja

Elbobladet

Præstens klumme: Demokrati af Guds nåde?

Elbobladet

Julegavekonvoj sætter kurs mod Rumænien: - Det bedste er at se de store lys i børnenes øjne

Annonce