Annonce
Elbobladet

Vejen-skuespiller spiller Sonja fra Saxogade: Teaterstykket får snart premiere

Christina Neumann Jensen spiller Sonjas mor i Sonja fra Saxogade, når Teater Malstrøm sætter stykket op fra 20. november. Pressefoto
Annonce

Fredericia: Når Sonja fra Saxogade 20. november har premiere på Teater Malstrøm, er det 24-årige Frederikke Gejl Damgaard fra Vejen, der skal spille Sonja.

Hun har tidligere foldet sig ud som blandt andet Burlesque-performer samt i hovedrollen som Buster. Denne gang skal hun spille den ikoniske rolle som Sonja i teaterversionen af kult-serien fra 60’erne. Det oplyser Teater Malstrøm i en pressemeddelelse.

For mange er Sonja ren nostalgi, og rigtig mange har stiftet bekendtskab med Sonja fra Saxogade. Sådan har det også været for Frederikke, som ser det som en stor ære og udfordring at skulle spille så vigtig en karakter fra den danske filmhistorie.

- Det er faktisk nervepirrende, for man har kun én Sonja i hovedet. Der er ikke en masse versioner af hende, så jeg er meget spændt på, hvordan folk vil tage imod det. Derudover så handler det også rigtig meget om karakterarbejdet med Sonjas personlighed, for alle kender jo Sonja, siger Frederikke Gejl Damgaard.

Annonce

Arbejder med dialekt

Frederikke og resten af holdet er i fuld gang med forberedelserne til forestillingen for at skabe alle de velkendte karakterer, og her er især sproget en udfordring for jyske Frederikke:

- Sproget er så langt fra, hvad jeg er vant til, og det er jo faktisk noget af det, som er kendetegnende for Sonja. Det bliver spændende om jeg fanger den rette københavnske dialekt, siger hun.

Sonja fra Saxogade spiller i perioden fra 20. november - 13. december 2020 med en stribe nye corona-tiltag. Billetter kan købes eksempelvis på Billetten.dk eller i Tøjhuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Audi-diesel yder 341 hk

Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Annonce