Annonce
Elbobladet

Viden er fedt - videnskab er endnu federe!

Ti-årige Olivia føler sig godt hjemme i kittel. Hun drømmer om at blive arkæolog eller arkitekt. Foto: Peter Friis Autzen
Det er fedt at vide noget. Og det er ekstra fedt at få mere at vide. Det kan en flok miniforskere fra Fredericia tale med om. De går til videnskab.
Annonce

Fredericia: - Kan I se på de her dna-koder, at det er præcis det samme stamtræ, som vi så på sidst, hvor vi snakkede om egenskaber?

Tobias Jessen Fisker ser ud over sin flok af elever - eller miniforskere. Han går i 2. g. på Fredericia Gymnasium og er blandt de frivillige undervisere i projektet Videnskabsklubben.

De fleste nikker - de kan godt genkende stamtræet fra sidste uge. Så nu ved de noget om, at dyrenes særpræg og egenskaber skyldes deres dna: Hvis egenskaberne er ens, er det, fordi de har nogle dna-kombinationer tilfælles. Det er spændende.

- Jeg kan godt lide natur og teknik, siger 10-årige Olivia, der går på Ullerup Bæk Skolen Afdeling Skjoldborgvej.

Olivia satte sig hurtigt på forreste række, da hun ankom til ugens videnskabs-hold.

- Når vi laver eksperimenter og forsøg, synes jeg, at det er spændende. Min lærer på skolen fortalte om Videnskabsklubben, og så tilmeldte jeg mig. Når jeg bliver stor, vil jeg være arkitekt eller arkæolog, siger Olivia, som også går til svømning i fritiden.

Jeg vil være fodboldspiller eller forsker.

Gustav, ni år

Annonce

Fodbold og forskning

Også Gustav på ni år er fan af videnskab.

- Jeg vil gerne lære noget om aber og primater, siger han og tilføjer, at det nok også bliver lettere at få en videregående uddannelse, hvis man sørger for at lære så meget som muligt inden da.

Men det handler ikke om at terpe tør udenadslære - det handler om at have sluserne åbne og at elske at vide mere i dag end i går.

- Det er fedt, og det kan bruges, siger Gustav, som også går til fodbold i sin fritid.

Hvad vil du være, når du bliver stor?

- Jeg vil være fodboldspiller eller forsker.

Annonce

Lærer noget om at undervise

Hvis man tror, at det kun er eleverne på den ene side af katederet, der lærer noget - så tager man fejl. Også dagens fire undervisere - som kaldes mentorer - får noget med hjem.

- Vi oplever i hvert fald, at det er sværere at undervise, end man lige tror, siger Komuki Pathmaseelan.

Hun går i 3.g. og åbner ballet med at præsentere et begreb, der kræver, at man holder tungen lige i munden: Intraspecifik variation.

Selvom dagens program er detaljeret, kommer der spørgsmål fra miniforskerne, som underviserne ikke er forberedt på. Og så må de læse op på emnet til næste gang.

Underviserne har fået undervisningsmateriale tilsendt, og de har været på en dags kursus, inden de går i gang.

Ni-årige Gustav behøver ikke at have kittel på for at være videnskabsmand. Han drømmer om et liv som fodboldspiller eller forsker. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Glade forældre

Miniforskernes forældre er glad for at sende poderne til videnskab. Nogle af dem sidder i gymnasiets forhal og venter.

- Det er skønt, at han har lyst til det her, siger Maria Zarie Ulvedal Nielsen, der har sin søn, Konrad, med.

- I disse klimatider synes jeg, at det er vigtigt, at børn og unge lærer noget rigtigt videnskab i stedet for bare at google alting. Man kan ikke læse sig til alt, siger hun.

Også et par af Konrads klassekammerater er med i Videnskabsklubben.

- Han går også til fodbold et par gange om ugen. Og så det her. Når han kommer hjem herfra, er han træt, men glad. Jeg kan klart anbefale projektet her, siger Maria Zarie Ulvedal Nielsen.

Fire undervisere står sammen om at proppe viden ind i miniforskernes hoveder - og samtidig tilegne sig selv en hel masse viden. Det er, fra venstre: Nicklas Damsgaard, Tobias Jessen Fisker, Komuki Pathmaseelan og Cecilie Fløe. Foto: Peter Friis Autzen
Maria Zarie Ulvedal Nielsen er mor til miniforsker Konrad på 11 år. Og hun anbefaler Videnskabsklubben. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce