Annonce
Elbobladet

Videnskab er noget, man går til

Videnskab kan godt være lidt svært. Her skal lange dna-koder sammenlignes, så "kødstykker" af rødt pap kan artsbestemmes. Der tager lidt tid, men er også spændende. Foto: Peter Friis Autzen
Et par timer med naturvidenskab om ugen er bare sagen. Det mener i hvert fald en flok medlemmer af Videnskabsklubben på Fredericia Gymnasium.
Annonce

Fredericia: Intraspecifik variation hos menneskeaberne.

Dén lader vi lige stå et øjeblik, mens vi siger det langsomt: In-tra-spe-ci-fik va-ri-a-ti-on.

Det er ikke alle ni-årige, der kaster sig ud i den slags ord. Og for den sags skyld heller ikke alle forældre. Men i Videnskabsklubben er det et begreb, man forholder sig til.

Videnskabsklubben er et hastigt voksende projekt, der går ud på at fremme de yngste danskeres interesse for naturvidenskab. Det gøres ved, at frivillige gymnasieelever underviser lige så frivillige grundskoleelever. De mindste går simpelthen til videnskab, ligesom andre går til fodbold eller svømning - og mange af dem gør begge dele.

ElboBladet besøger Videnskabsklubbens yngste hold en tirsdag eftermiddag, hvor 11 kittelklædte drenge og piger fra 4. klasse studerer primatologi - altså læren om mennesker og menneskeaber. Her præsenteres de for ord som DNA, kromosomer og intraspecifik variation.

Amerikansk forbillede

  • De første skridt til etablering af Videnskabsklubben blev taget i 2014. I 2017 blev projektet etableret og skudt i gang. I 2018 var der undervisning i syv kommuner. I år er tallet vokset til 14, og målet næste år er 20 kommuner.

  • Videnskabsklubben er inspireret af det amerikanske projekt, Science Club For Girls, der siden 1994 har givet piger og unge kvinder medvind i deres jagt på viden og naturvidenskabelige uddannelser.

  • Videnskabsklubben blev startet på initiativ af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Klubben støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Annonce

Stor interesse

Allerede på gangen på vej hen til undervisningslokalet, stråler den naturvidenskabelige interesse ud af børnene. De stopper op ved glasskabe med udstoppede fugle og andre dyr, der studeres og diskuteres, mens forældrene småstresset tjekker uret. Man skal helst ikke komme for sent til Videnskabsklubben - for her går man ret hurtigt frem.

- Hvor er drengene?, lyder det fra en af de undervisende gymnasieelever to minutter før start.

I sidste øjeblik ankommer de sidste drenge og hopper i kitlen, så undervisningen kan gå i gang.

Det er sidst på dagen, og mange kører på eftermiddagens sidste hør-efter-energi. Men med lidt pædagogiske øvelser og tålmodighed kommer alle igennem. Og lysten til at komme med indspark er stor. Hænderne ryger tit i vejret, og underviserne får syn for sagen: Det er ikke så let at undervise, som man skulle tro.

- Men det hjælper, at miniforskerne (Videnskabsklubbens betegnelse for de yngste medlemmer, red.) er her af interesse. De vil gerne lære. Ellers havde det nok været svært, siger Komuki Pathmaseelan.

Hun går i 3.g og lægger fra land, mens 2.g'erne Cecilie Fløe og Tobias Jessen Fisker sammen med 9. klasseseleven Nicklas Damsgaard står klar til deres del af undervisningen.

Udenfor på gangen lister gymnasierektor Poul Erik Madsen rundt. Han fryder sig over at se de mange naturfagsinteresserede - måske kommende gymnasiaster - på skolen.

Annonce

Syv tirsdage

Mens miniforskerne ser på primater og dna-koder, er et lidt ældre hold fra Videnskabsklubben i gang med mikroskoper og analyser i et andet lokale.

Der er rift om projektet, og alle er tilmeldt for en periode på syv uger, hvor naturvidenskaben klemmes ind mellem skole, fodbold, legeaftaler, musikskole, rollespil, lektier, computerspil og alt det andet, børnene bruger tid på. For selvom miniforskerne er lidt mere videnskabs-interesserede end gennemsnittet, er de ikke stillesiddende nørder, der ikke kan fjerne blikket fra en bog.

Alle de miniforskere, ElboBladet når at spørge, går også til andet end videnskab. Så der er rift om deres kalender, og flere af dem har chaufføren fra fars eller mors taxa siddende ude i forhallen. Så den hurtige transport er sikret, så næste fritidsaktivitet også kan passes. Og denne dag skal chaufføren nok indstille sig på at blive præsenteret for begrebet intraspecifik variation hos menneskeaberne" på vej hjem i bilen. Og det var altså in-tra-spe-ci-fik va-ri-a-ti-on.

Om lidt skal en tegne-øvelse illustrere noget om arternes udvikling fra generation til generation. Men inden der skal tegnes, skal øvelsen forklares og forståes. Det er ikke et problem, men det tager lige et øjeblik. Foto: Peter Friis Autzen
Sådan ser en flok miniforskere ud, når de har sluserne helt åbne. Klar til at lære. Klar til at spørge. Klar til at bidrage. Foto: Peter Friis Autzen
Olivia tegner en abe. Hun skal efterligne en tegning, som en anden miniforsker har tegnet ud fra en tredje tegning, som er tegnet ud fra en fjerde og så videre. På den måde illustreres, at en art ændrer sig gennem generationerne. Foto: Peter Friis Autzen
Hudceller og dna. Og så et hurtigt spørgsmål fra Gustav. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce