Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Årets Esbjergenser 2021: Håndboldens ambassadør

Jesper Jensen er Årets Esbjergenser 2021. Foto: Tue Sørensen
Blandt 30 indstillede kandidater er den 44-årige håndboldtræner Jesper Jensen blevet valgt som Årets Esbjergenser 2021.

Årets Esbjergenser: Resultaterne er fornemme som cheftræner for Team Esbjergs håndboldkvinder og som landstræner for det danske kvindelandshold i håndbold. Men det er ikke kun succes på topniveau, der nu giver Jesper Jensen titlen som Årets Esbjergenser 2021.

Når valget faldt på ham blandt hele 30 indstillede kandidater, skyldes det også den moderne professionelle lederstil, han står for, og den nykkefrie måde han optræder på i sin meget synlige rolle som træner for nogle af verdens bedste håndboldspillere.

Jesper Jensens stil, væsen og væremåde er i sig selv en grund til, at nogle af verdens bedste håndboldspillere spiller i Team Esbjerg og kun har godt at sige om forholdene og om cheftræneren, som de respekterer for både hans forstand på håndbold og hans empati og flair for mandskabspleje. Spillerne føler sig både trygge, inspirerede og respekterede under Jesper Jensens ledelse, og den kombination har gjort Jesper Jensen til en succes i dobbeltjobbet som klubtræner i Esbjerg og dansk landsholdstræner.

Annonce

Håndboldsuccesen har gjort Jesper Jensen til en fin ambassadør for Esbjerg og givet byen et stærkt håndboldhold for kvinder at glæde sig over. Et hold som lige nu har lagt sig i spidsen af den ene pulje i kvindehåndboldens Champions League for klubhold. Læg dertil de foreløbige resultater, Jesper Jensen har skabt med det danske kvindelandshold, som efter en længere medaljepause kom på sporet igen med bronzemedaljer ved VM i 2021.

Ikke for fin til at hjælpe

Det siger sig selv, at Jesper Jensen har travlt med sine to trænerjobs, men ikke mere travlt, end at han også spiller en rolle i klublivet i Team Esbjerg. Han er ikke for fin til at give et nap med i det knokkelarbejde, klubbens lille administration og mange frivillige står for. En indsats for fællesskabet har altid spillet en rolle for ham, og han leverer indsatsen. Det fremgår af flere indstillinger af Jesper Jensen til titlen som Årets Esbjergenser.

En enig dommerkomite var derfor ikke i tvivl. Jesper Jensen har ikke været til at overse hverken lokalt eller på landsplan som en fornem ambassadør for både Esbjerg og for håndboldsportens bedste sider. Og derfor er han kåret som Årets Esbjergenser 2021.

Det siger sig selv, at Jesper Jensen har travlt med sine to trænerjobs, men ikke mere travlt, end at han også spiller en rolle i klublivet i Team Esbjerg. Han er ikke er for fin til at give et nap med.

Fra artiklen
Annonce

Det sagde dommerne

Dommerkomiteen bestod af fem personer fra hovedbibliotekets æresvæg for Årets Esbjergensere samt repræsentanter for ugeavisen. Her kan du se, hvad de fem tidligere Årets Esbjergensere mener om Jesper Jensen.

Annonce

Jens Jørn Bertelsen, Årets Esbjergenser 1979:

- Jeg lægger vægt på, hvem der med en særlig indsats har givet vores by god omtale og også bragt gode oplevelser til os esbjergensere. Og det har vores dygtige håndboldpiger virkelig. Og i spidsen står Jesper Jensen som en dygtig træner og mandskabsbehandler. Man fornemmer virkeligt både formatet og glæden over ham hos hele holdet. Det er imponerende, hvilke håndboldstjerner, Team Esbjerg er i stand til at tiltrække.

Annonce

Kent Kirk, Årets Esbjergenser 1982:

- Jeg er ikke i tvivl, det bør blive Jesper Jensen. Han har fået Esbjerg på landkortet samt nået store resultater med de håndboldpiger, han har træneransvaret for.

Annonce

Morten Hahn-Pedersen, Årets Esbjergenser1992:

- Jesper Jensen har gjort og gør et suverænt job som træner for Team Esbjerg. Han har sat holdet og byen på Europakortet og det danske landshold på verdenskortet. Samtidig er han et behageligt menneske med sublime lederegenskaber. En meget værdig Årets Esbjergenser.

Annonce

Leif Fabricius, Årets Esbjergenser 2006:

- Alle, der er indstillede, er jo sådan set kvalificerede, men jeg synes alligevel Jesper Jensen fortjener æren, da han udover det arbejde, han laver i Team Esbjerg, også promoverer Esbjerg på landsplan via kvindelandsholdet.

Annonce

Camilla Pedersen, Årets Esbjergenser 2014:

- Jesper Jensen har virkelig fået Team Esbjerg og Esbjerg markeret stabilt på Danmarks- og Verdenskortet indenfor de sidste par år. Han har løftet Esbjerg indenfor det sportslige, mens andre har hængt lidt. Stort cadeau for hans personlighed, professionalisme og håndtering af holdet i både med- og modgang.

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kommunen er snart klar med strategisk varmeplan

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Nyt i Broen: Dobbelt op på lingeri

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

På fredag går golfere 18 huller for de hjemløse

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Sådan er esbjergensere: Direktørens kærestebrev til Esbjerg er nået ud til 292.000

Ugeavisen Esbjerg

Installation og superhits

Ugeavisen Esbjerg

Kalder alle mødre: I Esbjergs Mødregruppe hjælper mødre andre mødre. Det bliver ikke smukkere

Ugeavisen Esbjerg

Cecilie valgte Da Vinci: Der er mange flere hænder oppe i timen

Ugeavisen Esbjerg

Elever er enige: Sport i skoletiden gør os bedre til at lære

Ugeavisen Esbjerg

Der snakkes lidt i hjørnerne: Er profilklassen blevet folkeskolens favoritbarn?

Ugeavisen Esbjerg

Har Esbjerg-skoler fundet opskriften på succes? Her er Esbjergs mest populære skoleklasser

Annonce