Annonce
Ugeavisen Esbjerg

16-årig består verdens hårdeste prøve

16-årige Hjalte Søborg Bach bestod som en af ganske få i landet de fire forskellige prøver i Cambridge English Proficiency. Foto: Privat
Hjalte Søborg Bach på bare 16 år leverede varen og bestod som en af ganske få de fire forskellige prøver i Cambridge engelsk. Prøver som voksne mennesker verden rundt sveder over.

- De er næsten bedre til engelsk, end jeg er, og jeg kommer altså fra England.

George Hearn er underviser i Cambridge Engelsk på Skovlund Efterskole. Og så er han voldsomt imponeret over de fire elever fra sin klasse, der klarede den dagslange eksamen i CPE, der står for Cambridge English Proficiency. Det er den højeste eksamen i engelsk, man kan tage i hele verden.

Den tages normalt af universitetsstuderende, som skal ud i verden og undervise, ligesom den bruges til at bevise, at man kan begå sig på engelsk på et universitetsniveau. Prøven giver samtidig adgang til universiteter verden over.

Annonce

Hjalte er dog ikke universitetsstuderende, men 16 år og bor i Guldager. Han valgte blandt andet at tage 9. klasse på Skovlund, da man her har specialiseret sig i Cambridge engelsk. Et sprog Hjalte altid har holdt af.

- Men jeg troede faktisk slet ikke, at jeg havde bestået. Det var en virkelig hård eksamen, og jeg tog den egentlig mest for sjov og for at udfordre mig selv. Og da mine venner, som jeg måler mig meget op imod, fortalte, de ikke havde bestået, så regnede jeg heller ikke med, at jeg havde, fortæller Hjalte, der var godt brugt efter den krævende eksamen, der tog det meste af en dag, og hvor flere af prøverne tog op imod halvanden time.

- Jeg er meget selvkritisk og har ikke så høje tanker om mig selv, så det var en dejlig overraskelse. Den giver mig nogle muligheder, hvis jeg eksempelvis vil uddanne mig i udlandet på et tidspunkt, fortæller Hjalte, der i første omgang har overvejet to muligheder efter sommerferien.

Drømmer om USA

Det ene er at tage på Esbjerg Gymnasium på STX, den anden er at tage på Søfartsskolen i Marstal.

Hjalte ender nok med det første, men den helt store drøm er om nogle år at flytte til USA for at arbejde.

- Min interesse for engelsk begyndte faktisk med, at jeg en overgang skrev meget med min onkels kone, som bor i Florida. Jeg ville meget nødigt lave stavefejl eller skrive forkerte vendinger til hende, så jeg begyndte at gå rigtig meget op i engelsk, smiler Hjalte, der lige nu mest får brugt sine eminente engelskkundskaber på turister bag kassen i Kvickly i Broen Shopping, hvor han sommerjobber.


Jeg er meget selvkritisk og har ikke så høje tanker om mig selv, så det var en dejlig overraskelse.

Hjalte Søborg Bach


Som mange andre har Hjaltes efterskoleophold været præget af Corona, men han ser alligevel tilbage på et rigtig godt år med mange nye venskaber. Et af dem er med George Hearn, der er stolt af sin esbjergensiske elev.

- Hjalte er virkelig dygtig og samtidig en god dreng. Han har virkelig flair for det engelske, og med det flotte resultat er der mange muligheder, der står åbne for ham. Så jeg glæder mig til at følge ham i fremtiden, siger George Hearn.

Skovlund Efterskole

Skovlund Efterskole ligger i Agerbæk ved Varde og tilbyder Cambridge Engelsk fra begynder til universitetsniveauet, som Hjalte var på. Eksamen giver adgang til skoler i hele verden og åbner døre i mange internationale virksomheder.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Ugeavisen Esbjerg

Stjernekok Morten Falk: ”Der er for fanden ingen, der arbejdsmæssigt er uundværlig”

Ugeavisen Esbjerg

Verdensmål for store og små

Ugeavisen Esbjerg

Baren er åben i Esbjerg Bryghus

Ugeavisen Esbjerg

Spillerne taler ud om Hyballas hetz

Annonce