Annonce
Ugeavisen Esbjerg

335 småbørn tumler i projekt

Tumlekaravanen. Foto: Sønderby Grathwohl Fotografi
Tumlekaravanen skal styrke motorikken hos vuggestue- og dagplejebørn i Esbjerg.
Annonce

Hans og Grete, Rødhætte og ulven, Prinsessen på ærten. 335 esbjergensiske børn i alderen 0-3 år tumler i disse uger med i et nyt, pædagogisk bevægelseskoncept, Tumlekaravanen, der er støttet af Nordea-fonden. Tumlekaravanen har til formål at styrke motorikken blandt de helt små børn og inspirere dagplejere og pædagoger til en hverdag med mere fysisk aktivitet. På landsplan deltager mere end 17.000 dagpleje- og vuggestuebørn i konceptet.

Annonce

Børn bevæger sig for lidt

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 0-4 år har mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i hverdagen. Disse anbefalinger stemmer desværre ikke altid overens med virkeligheden. I en undersøgelse, Børneulykkesfonden har foretaget blandt dagplejere og pædagoger, ledere og andre ansatte i vuggestuer og private pasningsordninger, svarer omkring halvdelen, at børnene i deres dagpleje eller vuggestue deltager i voksenstyrede bevægelsesaktiviteter hver dag. Det er dog hverken manglende lyst eller interesse for at være aktiv sammen med børnene, der er den største udfordring. 73,8 % af respondenter svarer nemlig, at de gerne ville lave flere bevægelses-lege med børnene, men mangel på tid og inspiration er blandt de primære årsager til, at de forhindres i at gøre det, viser undersøgelsen.

Annonce

Aktive børn er glade børn

Børn har godt af et liv fyldt med leg og bevægelse. Det styrker motorikken, giver selvtillid og har en gavnlig indflydelse på børns trivsel, koncentration, læring og sociale kompetencer. Alligevel har knap en tredjedel af børn i Danmark motoriske udfordringer ved skolestart. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind og arbejde med børns motoriske færdigheder, og det skal Tumlekaravanen netop bidrage til.


Hverdagen er for mange dagplejere og pædagoger forandret grundet COVID-19. Børn, dagplejere og pædagoger er rykket udenfor, og i den anledning har det første materiale, der er udviklet af Tumlekaravanen, fokus på udelege.

Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce