Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Antallet af hjemløse skal ned under 100 på to år

Fra venstre ses den nye hjemløsekoordinator Rikke Smedegaard Rasmussen, leder af Forsorgshjemmet og den nye hjemløseenhed Dan Jul Mortensen og de fire opsøgende medarbejdere i hjemløseenheden: Niels Peder Kristensen, Lene Rosenberg Søren Klintø Jessen og Vivian Holt. Foto: Esbjerg Kommune
En hjemløsekoordinator og fire opsøgende medarbejdere skal hjælpe med at føre Esbjerg Kommunes nye hjemløsestrategi ud på gaden. Målet er klart: Antallet af hjemløse skal ned under 100 inden 2025 – og på sigt helt afskaffes.

Hjemløshed: Det er ikke altid, at det går lige stærkt i det offentlige, men man kan ikke beskylde Esbjerg Kommune for at dovne den i hængekøjen, når det kommer til indsatsen for byens hjemløse.

Det er således mindre end fem måneder siden, at politikerne i byrådet satte deres underskrifter på kommunens nye hjemløsestrategi, og nu er man så allerede klar til at præsentere den nye hjemløseenhed.

Kommunens nye hjemløsekoordinator, Rikke Smedegaard Rasmussen, tyvstartede allerede i sit nye job den 1. december 2021, og resten af enhedens nye medarbejdere begynder den 1. januar 2022. Det gælder de fire opsøgende medarbejdere Søren Klintø Jessen, Niels Peder Kristensen, Lene Rosenberg og Vivian Holt.

Annonce

Opgaven er svær, men dog enkel for Hjemløseenheden, for der er i virkeligheden blot én opgave: Den nye hjemløsestrategi skal omsættes fra ord til handling - antallet af hjemløse skal reduceres. Faktisk skal antallet af hjemløse helt ned under 100 allerede i 2025. Og på sigt skal hjemløsheden helt afskaffes i Esbjerg Kommune.

Kræver samarbejde

Det kræver samarbejde både på tværs af kommunens forvaltninger og med eksterne samarbejdspartnere både i det private og frivillige regi, hvis målet om at afskaffe hjemløsheden i Esbjerg Kommune skal realiseres.

Rikke Smedegaard Rasmussen er Esbjerg kommunes nye hjemløsekoordinator. Foto: Esbjerg Kommune

- Det er absolut ikke nogen let opgave, vi stiller vores nye hjemløsekoordinator og hjemløseenhed. Mens vores nye opsøgende medarbejdere skal møde borgerne på gaden, så skal vores hjemløsekoordinator forsøge at holde overblikket og skabe nye samarbejder både internt i kommunen, men også med vores mange eksterne samarbejdspartnere, siger Dan Jul Mortensen, der er leder af Forsorgshjemmet og nu også den nye hjemløseenhed i Esbjerg Kommune.

Men hvordan gør man det mere konkret?

- Vi skal eksempelvis være knivskarpe på hele den forebyggende indsats. Altså at holde folk i egen bolig, så de ikke ender med at blive hjemløse. Derudover skal vi optimere hele samarbejdet internt i kommunen, så vi samarbejder på tværs om de her borgere. Vi skal blandt andet have et fælles perspektiv, hvor vi sikrer, at vi kan arbejde tæt sammen i både Jobcenter, Misbrugscenter og så videre, siger han.

Annonce

Én ny fælles indgang

Hjemløseenheden bliver fremover den nye fælles indgang for alle, der kommer i berøring med hjemløse borgere eller borgere, der er i risiko for at blive hjemløse. Det ser Rikke Smedegaard Rasmussen, Esbjerg Kommunes nye hjemløsekoordinator, frem til:

Den nye hjemløseenhed og de to ICM-medarbejdere, der skal hjælpe med at fastholde borgerne i deres nye hjem, når hjemløseenheden har fundet dem og skaffet dem tag over hovedet. Fra venstre er det den nye hjemløsekoordinator Rikke Smedegaard Rasmussen, leder af den nye hjemløseenhed og forsorgshjemmet Dan Jul Mortensen, opsøgende medarbejder Lene Rosenberg, Niels Peder Kristensen, Søren Klintø Jessen, ICM-medarbejder Casper Lodberg Jensen, opsøgende medarbejder Vivian Holt og ICM-medarbejder Mette Dahl. Foto: Esbjerg Kommune

- Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, som Esbjerg Kommunes nye indgang omkring alt der handler om hjemløshed. Som hjemløsekoordinator skal jeg finde nye veje på tværs af vores forvaltninger og med vores eksterne samarbejdspartnere, så vi sikrer, at vores hjemløse borgere får den bedst mulige hjælp.

Vi skal eksempelvis være knivskarpe på hele den forebyggende indsats.

Dan Jul Mortensen, leder af Forsorgshjemmet og den nye Hjemløsenhed

Esbjerg Kommune har de sidste år haft stor succes med at arbejde med en fleksibel bostøtte til den hjemløse borgergruppe, der bygger på Housing First metoden. Den såkaldte ICM-metode (Intensive Case Management), som både Socialstyrelsen og regeringen anbefaler.

- Vi bygger videre på den succes, vi har haft med ICM-metoden. Den bliver nu implementeret som en fast del af kommunens arbejde med hjemløse gennem vores hjemløsestrategi og nye hjemløseenhed, fortæller Lise Willer, der er direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, og tilføjer, at den nye hjemløseenhed derfor også vil få stor hjælp fra de to nye ICM-medarbejdere i Esbjerg Kommune, Mette Dahl og Casper Lodberg Jensen.


Om den nye hjemløseenhed i Esbjerg Kommune

• Ny hjemløsekoordinator blev ansat fra 1. december 2021.

• Fire nye opsøgende medarbejdere er ansat i hjemløseenheden 1. janaur 2022.

• Den nye hjemløseenhed får base på Forsorgshjemmet i Exnersgade i Esbjerg. Leder af forsorgshjemmet, Dan Jul Mortensen, bliver også leder af den nye hjemløseindsats.

• I første omgang er der fundet økonomi internt i forvaltningen til den nye hjemløsekoordinator i to år. Herefter er det op til politikerne, om indsatsen skal fortsætte.

Esbjerg Kommunes nye hjemløsestrategi

• Den nye hjemløsestrategi følger de retningslinjer, som Socialstyrelsen har udstukket, og som regeringen peger på i deres seneste udspil: "Alle skal have et hjem – En ny vej ud af hjemløshed."

Retningslinjer, der støtter op om Housing First-strategien, hvor den hjemløse borger som det første får tilbudt en bolig, og efterfølgende bliver tilbudt massiv bostøtte, så borgeren også bliver i eget hjem

• Esbjerg Kommune har, ligesom resten af Danmark, oplevet en stigning af antallet af hjemløse de sidste ti år. I 2019 var der 6.431 hjemløse på landsplan – 169 var fra Esbjerg.

• Det vil sige en stigning i antallet af hjemløse de sidste ti år på 36 procent: Fra 124 i 2009 til 169 i 2019.

• Delmålet er, at Esbjerg Kommune skal under 100 hjemløse inden 2025 – altså 40 procent færre hjemløse

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hele Danmark kommer til at kigge på Esbjerg i morgen: TV-vært bange for hosteanfald

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- I dansk lærer jeg at formidle noget

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg kan godt lide at matematik er facts

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg synes Kalmarunionen er virkelig spændende

Ugeavisen Esbjerg

Tretten Da Vinci-elever er videre i DM i skolefag

Ugeavisen Esbjerg

Før transfervinduet smækker i: Direktøren vil have fysik og rutine til midtbanen

Ugeavisen Esbjerg

Der er vaccinehjælp at hente: Jørgen fik sit tredje stik

Ugeavisen Esbjerg

Rekord: Esbjerg-virksomheder runder en million kroner til Danmarks Indsamling

Ugeavisen Esbjerg

Så går Theodors tid godt med det

Ugeavisen Esbjerg

Hjælp til det nye MitID

Ugeavisen Esbjerg

Opråb: Lad nu de butiksansatte trække vejret igen

Ugeavisen Esbjerg

Ansatte lider under værnemidler: Hovedpine, varm ånde og uren hud

Ugeavisen Esbjerg

Hus uden gavl i Østergade skal genopbygges

Ugeavisen Esbjerg

Ingen gider være den, der aldrig kom væk fra Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Jesper Jensen: - Vi er mange om succesen

Annonce