Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Børnesager fra Fanø sendes som dokumentar på DR1

Børnesagerne fra Fanø sendes nu som dokumentar på DR1.
”Mistænkt for livet” hedder dokumentaren, der omhandler de tre børnefamilier fra Fanø, der fejlagtigt blev mistænkt for at misrøgte deres børn. Dokumentaren sendes på DR1 mandag den 7. december klokken 20.00.
Annonce

På Fanø får tre unge familier deres tilværelse brutalt vendt på hovedet, da kommunen mistænker dem for at have begået overgreb mod deres børn. Mistanken er ubegrundet, men skaden er sket, og familierne trækkes nu gennem et forløb med børnesamtaler, politiafhøringer m.m. Er loven om beskyttelse af børn mod overgreb for vidtrækkende, eller er det bare prisen, nogen må betale for at undgå alvorlige sager om mishandling og vanrøgt af børn?

Sådan lyder en del af programomtalen af den dokumentarfilm, som Danmarks Radio sender i primetime mandag den 7. december. Den handler om de tre børnefamilier fra Fanø, der blev trukket gennem lange og ubegrundede sagsforløb, hvor Fanø Kommune endte med at undskylde officielt overfor familierne samt indgå et økonomisk forlig.

Dokumentaren sendes klokken 20.00, og selvom familierne har fået en forpremiere på dokumentaren at se, så er de spændte på at se det endelige resultat. Ugeavisen Esbjerg har stillet de tre familier en række spørgsmål i forbindelse med dokumentaren.

Annonce

Josefine og Søren:

Hvad håber I, jeres medvirken i programmet kan medføre?

At der kommer fokus på de massive problemer, der er i underretningssystemet i Danmark. Herunder blandt andet en ændring af socialrådgivernes uddannelsesniveau. Socialrådgiverne har et stort ansvar i underretningssager, og de skal have en autorisation, en autorisation, som kan tages fra dem ved pligtforsømmelse eller lovovertrædelse. Der skal stilles krav til kommunerne om kvalitetssikring af børne - og ungeområdet, for vi har endnu ikke fundet en revisionsrapport på socialområdet, hvor der ikke er rejst kritik. Derudover håber vi, at programmet kan medføre en landsdækkende debat, og at politikerne får gennemgået den nuværende lovgivning.

Hvad håber I, jeres medvirken i programmet kan betyde for andre?

Vi håber, at den enkelte lærer, pædagog eller andre med skærpet underretningspligt tænker sig om en ekstra gang, inden de sender en underretning til kommunen. Det er så vigtigt, at man som fagperson sender en underretning på et veldokumenteret grundlag, og at man er bevidst om, at en underretning er meget alvorlig.

Hvordan er det at se jeres livs kamp på TV?

Vi kan af gode grunde ikke nå at vise, hvor meget vi egentlig kæmper, da dokumentaren kun varer én time. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fortsat har valgt at være anonyme, fordi vi ikke har et behov for offentlighedens opmærksomhed. Vi stiller vores historie til rådighed for at hjælpe andre almindelige familier, som står i samme situation. Det er et enormt følsomt emne, og det har virkelig krævet mod at stille sig frem på landsdækkende TV.

Hvad betyder det for jer, at det sendes klokken 20.00 på DR1?

Vi håber, at dokumentaren får den opmærksomhed, som den fortjener. Det der er sket, det er meget alvorligt. Flere af de involverede ansatte fra Fanø Kommune er blevet afskediget på baggrund af sagerne, og politiet efterforsker også fortsat sagerne. Vi føler ganske enkelt et ansvar for at vise Danmark, at det her kan ske for alle danske børnefamilier, og at dokumentaren sendes klokken 20.00 på DR1, det understreger blot alvoren af sagerne fra Fanø.

Josefine og Søren hvde en drøm om at bo og leve på Fanø, hvor deres drenge kunne vokse op i trygge rammer. Drømmen blev i første omgang til mareridt, men i dag forsøger familien at se fremad. Foto: Tue Sørensen

Hvordan har I det i dag?

Vi har det efter omstændighederne godt, selvom det er over et år siden, at vi modtog en underretning fra den nu afskedigede daginstitutionsleder. Men vi har stadigvæk rigtig mange spørgsmål i forhold til, hvordan det her kunne ske? Derudover har det været en tidskrævende proces at komme videre, og der går stadigvæk ikke en dag uden, at vi tænker over, hvad der sket. Men vi er kommet godt videre og har fået så meget opbakning. Og vigtigst af alt, så er vores drenge tilbage i den gamle daginstitution i Esbjerg, hvor de trives, og vi som forældre er trygge. Vi har hele tiden stået stærkt sammen, og det har været altafgørende.

Annonce

Kristine Berg:

Hvad håber du, jeres medvirken i programmet kan medføre?

Jeg håber inderligt, at politikerne vågner op og forstår, at her er tale om et system, som ikke fungerer. Et system, hvor både børn, familier og ansatte bliver klemt, og hvor det virkelig kan have alvorlige konsekvenser for hver enkelt individ.

Hvad håber I, jeres medvirken i programmet kan betyde for andre?

Jeg håber, at de familier, som har oplevet det samme, men ikke har haft stemme eller kræfter til at tage kampen op, indser, at de ikke er alene. Samt det de gennemgår personligt efter sådan et forløb, det er helt normalt. Og at det har kæmpe konsekvenser. Jeg håber også, at ansatte i daginstitutioner og skoler vil få en stemme, og at de vil bakke op omkring, at der er noget, der fejler her.

Kristine Berg og Steffen Lauritzen drog omsorg for deres datter, der havde en rift, og bad vuggestuen om hjælp i forbindelse med bleskift. Dagen efter blev de af Fanø Kommune mistænkt for seksuelle krænkelser af deres datter. Foto: Tue Sørensen

Hvordan er det at se jeres livs kamp på TV?

Det har virkelig været en lang proces at nå i mål, men en sund måde at få det bearbejdet på samt at få vendt den oplevelse til noget konstruktivt, som nu måske kan gøre en forskel. Men det har været dybt grænseoverskridende at skulle stå frem på den måde med så sårbart et emne og åbne op for ens værste mareridt.

Hvad betyder det for dig, at det sendes kl. 20.00 på DR1?

Et emne som det her skal belyses og skal sendes på det tidspunkt, hvor der er flest, der vil se det. Det er så vigtig en debat, da det omhandler vores børn, os som forældre og mennesker, vores daginstitutioner og skoler, arbejdspladser, love og reformer, som alle har det tilfælles, at det rammer vores samfund. Det kan ske for alle, men det er bare ikke alle, som har ressourcerne til at komme tilbage til hverdagen igen.

Hvordan har du det i dag?

Hverdagen går, men på en anden måde end før. Alt er sat i et andet perspektiv. Der er ikke den samme tillid til samfundet, nu navigerer jeg rundt på en mere varsom måde. Jeg er blevet mor på en ny måde, og det har været svært at acceptere. Selvom jeg er kommet tilbage i hverdagen igen, så ligger det hele tiden lige under huden, og der skal ikke meget til, før kroppen reagerer. Men jeg er også enormt stolt over, at vi er kommet hertil, og hvor stor en styrke man får, når der er noget, der omhandler ens barn. Vi har været heldige, at vi var tre familier, der var igennem alt dette, for det har været en uundværlig støtte og hjælp.

Annonce

Anders og Julie Frey:

Hvad håber I, jeres medvirken i programmet kan medføre?

Vi håber, at det kan være med til at nuancere synet på Barnets lov. Vi håber, at det kan være med til at skabe debat om, hvorfor vi har 10.000 underretninger om vold eller incest om året, hvoraf kun cirka tre procent giver anledning til foranstaltninger, men som har så store konsekvenser for de familier, der er uskyldigt anklaget, hvilket jo åbenlyst, med flere længder, er de fleste.

Hvordan er det at se jeres livs kamp på TV?

Det er ikke særligt sjovt at stå frem med sådan noget her, fordi det er enormt tabubelagt, og der er noget, der hedder guilty by association. Udover det er det fint, fordi det tjener et større formål.

Hvad betyder det for jer, at det sendes klokken 20.00 på DR1?

Vi håber selvfølgelig, at mange vil se det og tage til efterretning, at påstande som ”at en underretning jo ikke er en anklage” og ”at vi hellere må have 10 underretninger for meget end en for lidt”, er helt ude i skoven.

Hvordan har I det i dag?

I dag har vi det bedre, omend den mindste af vores børn stadig kæmper med dårlig samvittighed. Vi har på ingen måder tiltro til, at den måde socialdemokraterne ønsker at lovgive på, den vil føre andet end sorg og elendighed med sig. Vi er vrede over, at man har ladet symbolpolitik skævvride et enormt vigtigt socialområde.

Anders og Julie Frey var mistænkt for vold mod deres børn. Og selvom politiet ikke vurderede, der var en sag, så mente Fanø Kommune det alligevel og trak familien gennem et langt sagsforløb. Foto: Tue Sørensen



Det er så vigtigt, at man som fagperson sender en underretning på et veldokumenteret grundlag, og at man er bevidst om, at en underretning er meget alvorlig.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce