Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bestyrelsesformand: Man får ikke 40 ansøgere til et rektorjob i Esbjerg

Efter 21 år som rektor for Esbjerg Gymnasium stopper Erling Petersson den 30. oktober.

Bestyrelsesformand Flemming Just vil ikke sætte præcist antal på ansøgertallet til Esbjerg Gymnasiums nye rektor. Men han vil godt sige, at der er to tilbage, og at det ikke ser tovligt ud.

Annonce

Det er ikke kun 2.g’ere og 3.g’ere, der sveder i den her tid. Der sidder også to voksne til eksamen om et toplederjob. Under tyve søgte stillingen som Esbjerg Gymnasiums nye rektor efter Erling Petersson, og to er tilbage, og de bliver lige nu heglet igennem med personlighedstest, første samtalerunde, anden samtalerunde og en ”straks-opgave”, hvor kandidaterne bliver testet i at kunne håndtere stress og konflikter ved at blive stillet overfor en tænkt situation. Der holder to tv-vogne udenfor Esbjerg Gymnasium efter en episode... hvad gør du?, kunne den lyde.
- Jeg vil ikke sige det præcise ansøgertal, det afgørende er, at vi er overordentligt godt tilfredse med dem, vi har valgt ud. Vi vidste godt på forhånd, at geografien ville spille en rolle i forhold til ansøgertallet, det er altid udfordringen, når man bor her, bare spørg Esbjergs andre virksomheder og kommunen. Man får ikke 40 ansøgere til sådan noget som det her, så mange er der ikke til topstillinger som den her, og vi havde fået at vide af rekrutteringsfirmaet, at vi skulle regne med 12-16 ansøgere, siger bestyrelsesformand Flemming Just.
Han kalder opgaven med besættelsen af en ny rektor for den vigtigste opgave i en bestyrelses liv.

Dannelse en prioritet
- Vi kigger efter en person med udstråling og personlighed og ikke bare en regnearkskvinde/mand. Vedkommende skal selvfølgelige sælge varen, men vi har ikke sagt, hvordan vi vil have det, det skal den nye rektor være med at bestemme og lægge en strategi for. Og vi får ikke en Erling Petersson II, men vi har i stillingsopslaget lagt vægt på, at dannelse skal fylde. Erling har været enestående til at skabe EG-ånden og gennem dannelse give de unge et kompas, så de kan orientere sig i livet, og det vil også være en vigtig egenskab for den nye rektor, siger Flemming Just.
Selvom ansættelsesudvalget i går havde anden samtalerunde, vil offentliggørelsen af gymnasiets nye rektor først ske efter forhandlinger med den udkårne.
Flemming Just ønsker ikke at kommentere på, hvor mange af ansøgerne, der er eksterne eller fordelingen af kønnene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce