Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bilforhandlere gik på kur

Afdelingschef hos Bjarne Nielsen Biler i Esbjerg, Jesper Hansen, melder om en god nytårskur, hvor mange især ville kaste et blik på den nye Renault Captur, som ses på billedet.

Weekendens store nytårskur en god en af slagsen for bilforhandlerne. 2020 ser lovende ud for branchen.

Annonce

Der var linet op med både slik, chips, cola, kransekage og gratis isskrabere, da Bjarne Nielsen biler i weekenden slog dørene op til nytårskur 2020.

Om det var ’smørelsen’, der gjorde det, må stå hen i det uvisse, men faktum er, at der var rigtig fint besøgt i huset over de dage, hvor kuren kørte.

- Vi tyvstartede allerede torsdag, men særligt her i weekenden har det været godt, fortæller afdelingschef Jesper Hansen, da avisen lægger vejen forbi søndag formiddag.

- Vi har blandt andet vores nye Renault Captur, som der er mange, der har haft lyst til at se nærmere på. I det hele taget har der være mange forbi, så er der jo noget ved at holde nytårskur, smiler Jesper Hansen, der med spænding ser frem til 2020.

- Jeg tror, at el- og hybridbiler kommer til at fylde meget i snakken og folks bevidsthed. Men dieselbiler vil stadig være de klart mest solgte biler, og det hænger også sammen med, at vi herhjemme slet ikke er gearet til en stor omstilling til el- og hybridbiler endnu.

Ikke gearet til el
Samme melding lyder fra Bakke Auto, hvor indehaver Peter Schmidt siger, at han ærligt talt ikke ved, hvad de skal forvente af det kommende år.

- Og det tror jeg langt fra vi er ene om. Politikerne snakker løs om el-biler og deres fortræffeligheder, og det planter sig hos folk. Men vi må jo erkende, at der er ingen, som er klar til det. Hverken fabrikker, vejnettet, infrastrukturen eller politikerne selv, siger Peter Schmidt, der mener, der vil gå lang tid, før man er klar til omstillingen.

Hos Bakke Auto har man flere nyheder på vej, og til weekendens nytårskur var der masser af biler at se på hos det lokale bilhus.

- Vi har haft en rigtig god weekend. Vi har også fået solgt nogle biler, så det er jo super, siger Peter Bakke, der stadig peger på mellemklassebilerne, herunder især SUV og crossover modellerne, som de mest efterspurgte.

CITAT: Vi har haft en hammer god weekend med masser af mennesker. Vores fire bilhuse har solgt omkring 40 biler, og det er særligt vores hybridmodeller, som folk er interesseret i. Det er uden tvivl årets bedste weekend.
- Louis Lund, indehaver af Toyota Louis Lund

Alle aldre var til nytårskur i weekenden. Her er en lille størrelse ude at køre, omend hun dog må vente nogle år endnu på sit kørekort.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce