Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Biografen genåbner med stærkt filmprogram

Hvis man ikke nåede at se den i biografen inden nedlukningen af Danmark og biograferne, kan man se den, når biografen i Broen åbner igen. Den Oscar-nominerede danske film Druk. Foto: Presse
Torsdag den 6. maj genåbner Nordisk Film Biografer Broen Esbjerg. Det bliver med et stærkt filmprogram - og også med nogle af de store film, der blev afbrudt. "Druk" blandt andet.

Tilbage i mørket: Når biograferne igen åbner torsdag den 6. maj efter coronanedlukningen, slår Nordisk Film Biografer Broen dørene op med et stjernespækket program, hvor flere af efterårets store film igen bliver mulige at se.

Der bliver rig mulighed for et tiltrængt grin med blandt andre Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen i komedien "Retfærdighedens Ryttere" eller at nynne med på "Lille Sommerfugl" med Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne. Også Thomas Vinterbergs "Druk", som har modtaget filmpriser i overflod og er nomineret til en Oscar, vil kunne ses i biografen.

Allerede fra den 12. maj får yderligere syv film premiere, og ugen efter kommer endnu fem film på plakaten. Fremme ved den 27. maj får den længe ventede femte Afdeling Q-film premiere. Det sker med filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens krimithriller "Marco Effekten", hvor Ulrich Thomsen har hovedrollen som den karismatiske efterforsker Carl Mørck, der leder politiets afdeling for henlagte sager.


Vi har ventet længe på en genåbningsdato og har trippet for igen at slå dørene op til de gode film.

Finn Hansen


- Vi ved, at mange af vores gæster har savnet biografen under nedlukningen. Og det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt. Vi har ventet længe på en genåbningsdato og har trippet for igen at slå dørene op til de gode film. Så vi er mere end klar til at byde danskerne velkomne tilbage i biografen, siger Finn Hansen fra Nordisk Film Biografer.

- Og det siger sig selv, at der er styr på sikkerheden, og vi glæder os til at byde vores gæster tilbage med corona-pas eller negativ Covid-19 test, tilføjer han.

Alle restriktioner og sikkerhed i forbindelse med Covid-19 blev allerede indført i biograferne inden den seneste nedlukning, så når Nordisk Film Biografer Esbjerg åbner den 6. maj, er personalet helt klar til at modtage gæster.

Det betyder selvfølgelig, at der lukkes et begrænset antal gæster ind, så afstandsregler overholdes. Derudover gøres der ekstra hyppigt rent, ligesom der selvfølgelig er godt med håndsprit til både gæster og personale. Gæster skal kunne fremvise coronapas eller en negativ Covid-19-test, der er højst 72 timer gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Svingdøren på Fanø

Ugeavisen Esbjerg

Professor: Det er en kreativ omgåelse af udbudsreglerne, som vi ikke ser så ofte, fordi man som offentlig myndighed normalt gør sig umage med at følge reglerne

Annonce