Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Birkeskov vokser støt på ny plads

Etableringen af Henning G Kruses plads foran Musikhuset Esbjerg er i fuld gang. Det inkluderer blandt andet over 50 ret høje birketræer. Foto: Tue Sørensen
Etableringen af Henning G Kruses plads foran Musikhuset Esbjerg er i fuld gang. Det inkluderer blandt andet over 50 ret høje birketræer. Foto: Tue Sørensen
Annonce

Indretningen af den nye plads foran Musikhuset Esbjerg begynder at ligne noget. Nu kan man i hvert fald få en ide om, hvordan det kommer til at se ud med birketræer foran den verdensberømte arkitekt Jørgen Utzons anerkendte bygning.

I alt er der planlagt 57 birketræer på pladsen, som får navn efter Henning G. Kruse. Det er hans fond - Henning G. Kruses Fond, der har doneret de lidt mere end otte millioner kroner, som den nye forplads kommer til at koste. Bag ideen og stregerne står et andet dansk og verdensberømt arkitektfirma – BIG - Bjarke Ingels Group.

Etableringen af Henning G Kruses plads foran Musikhuset Esbjerg er i fuld gang. Det inkluderer blandt andet over 50 ret høje birketræer. Foto: Tue Sørensen

Mandag, hvor disse billeder er taget, var omkring 20 træer plantet på pladsen. Der mangler altså stadig 37. Birketræerne er en svensk hanhybrid, som udmærker sig ved ikke at frigive pollen. Hanhybriden har ingen hanrakler med pollen, så på den måde er bekymringen for pollenallergikere taget ud af spillet. Når først træerne er plantet, skal de stammes en anelse op, så mennesker uden videre kan gå under dem.

Etableringen af Henning G Kruses plads foran Musikhuset Esbjerg er i fuld gang. Det inkluderer blandt andet over 50 ret høje birketræer. Foto: Tue Sørensen

Efter planen skal Henning G. Kruses plads være færdig i august. Birkesorten på pladsen kan blive 15-20 meter høje.


I alt er der planlagt 57 birketræer på pladsen, som får navn efter Henning G. Kruse.

Fra artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce