Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Blomster og farver er kodeordet

Regnbuen har fået en ny indehaver. Foto: Niels Husted
Annonce

Butik: Navnet er det samme. Regnbuen. Og adressen med. Torvegade, men indholdet nyt. Nu er det ikke fødevarer, der er i centrum, men derimod brugskunst og blomster og stueplanter, som den nye indehaver Feras Taleb satser på, skal blive levebrødet fremadrettet.

Han kom til Danmark for fem år siden, er gift og sammen har de to børn. Tilbage i Syrien solgte han legetøj og blomster, og det sidst nævnte er han så i gang med igen.

- Jeg har allerede haft mange kunder, der har kigget ind, og jeg har fået meget ros, så jeg er optimistisk, siger han.

Der har også været mange fra andre lande end Danmark for at snuse, og det har faktisk været lidt overraskende.

-Det giver mig håb om, at vi har noget for alle, siger den 47-årige indehaver, der også planlægger at give den gas med masser af glitrende julepynt, når vi nærmer os jul.

- Jeg er selv muslim, men jeg vil gerne være med til at give danskerne en flot jul, siger den smilende nybagte butiksindehaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce