Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bo Bedre åbner med udsalg

Butikschef Danny Lindgren (tv) er glad for, at Bo Bedre igen holder åbent. Arkivfoto: Niels Husted

Møbelhus: Med plads til 125 kunder ad gangen, får Bo Bedre ikke problemer med at få plads til kunderne, efter at butikken genåbnede i mandags. Men der er selvfølgelig krav om mundbind, afstand, og så er der håndsprit ved indgangen.

- Vi åbnede helt som normalt, eller så godt som man kan i de her tider, siger butikschef Danny Lindgren.

Før jul gav han sit personale en tidlig juleferie efter et travlt år. Væk var julepynten, og butikken var klar til det store januar-udsalg.

- Vi kører januarudsalg i marts. Alle udsalgsskiltene, som kunderne ikke nåede at få gavn af imellem jul og nytår, er klar nu, og vi har faktisk mange varer på lager nu til hurtig levering, siger Danny Lindgren.

Møbelbranchen led ikke så hårdt under første nedlukning som andre udvalgsbutikker, men den seneste nedlukning har ikke været sjov, erkender butikschefen, der dog er glad for, at butikken har nydt stor lokal opbakning på sin hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om at 2,5 måned gør ondt, men vi har en tro på og et håb om, at vi kan hente en stor del af det. Vi tror på, at kunderne kommer, og det har dagen også vist, siger Danny Lindgren, der havde de første kunder udenfor butikken allerede inden dørene blev åbnet.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce