Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Borgmestre med appel til Christiansborg: Åbn de sydvestjyske kommuner

Esbjerg, Tønder, Fanø og Varde bør være en del af den store genåbning, mener Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Foto: Esbjerg Kommune
Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen har sammen med sine kolleger i Tønder, Fanø og Varde kommuner sendt en appel til landets partiledere.
Annonce

Genåbning: Mens partilederne er kaldt til forhandlinger om genåbningen på Christiansborg, sidder Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen og håber på, at hans bønner bliver hørt. Tirsdag formiddag satte han sammen med borgmestrene fra Fanø, Tønder og Varde kommuner sin underskrift på et brev til samtlige partiledere.

”I Esbjerg, Tønder, Varde og Fanø kommuner undrer vi os meget over, at vi ikke er omfattet af de foreliggende planer for en genåbning. Som en del af Vestjylland vil vi indtrængende opfordre til, at folkeskolen, ungdomsuddannelser, udendørs idrætsaktiviteter og detailhandlen genåbnes også i vores område”, står der i brevets indledning, som Jesper Frost Rasmussen har været i dialog med sin partifælle, venstres partileder Jakob Ellemann-Jensen, om.


Vi har lave smittetal i Esbjerg, og selvfølgelig kan vores store elever komme i skole på lige fod med elever i Viborg. De krydser ikke kommunegrænser. De tager i skole og kører hjem igen.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune



Annonce

Sund fornuft

Netop Jakob Ellemann-Jensen og Venstre har presset på for at få en mere fleksibel genåbning, hvor de største elever får lov til at vende tilbage i folkeskolen. Blandt andet det håber også Esbjergs borgmester på.

- Når man lægger op til at åbne detailhandlen, men ikke sender de ældste skoleelever tilbage i skole og vores unge mennesker tilbage på ungdomsuddannelser, så synes jeg den sunde fornuft mangler. Vi har lave smittetal i Esbjerg, og selvfølgelig kan vores store elever komme i skole på lige fod med elever i Viborg. De krydser ikke kommunegrænser. De tager i skole og kører hjem igen, siger Jesper Frost Rasmussen og henviser til, at Esbjerg med under 20 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge, ligger under bekymringsgrænsen.

I brevet til partilederne understreges det samtidigt, at der i de fire vestkyst-kommuner er en høj grad af vaccinerede, en effektiv opsporing og isolering af smittede samt at der allerede nu er et kommunalt test-setup på blandt andet skoler, som fra den 1. marts vil være klar til at teste to gange ugentligt, i takt med at eleverne vender tilbage.

- Det gør vi os klar til, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce