Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Butik i nye klæder: Flagskibet ligger nu i Esbjerg

I 10 år har Martin Lindberg, butikschef i Vordingborg Køkkenet Esbjerg, ønsket sig en større butik. Nu er ønsket gået i opfyldelse.

Vordingborg Køkkenet Esbjerg har fået en makeover af de helt store, og er nu kædens flagskibsbutik i Danmark.

Annonce

I 10 år har Martin Lindberg, butikschef i Vordingborg Køkkenet Esbjerg, ønsket sig en større butik. En med flere køkkener, en med mere miljø, en med lidt mere af det hele.

Og sørme om ikke det blev en god jul for Martin. I dag står den 39-årige Esbjergdreng nemlig som chef for intet mindre end Vordingborg Køkkenets flagskibsbutik i Danmark.

Forretningen på Østre Gjesingvej 23 er således vokset med over dobbelt størrelse til hele 1600 kvadratmeter og med 67 nye udstillinger indenfor køkken, garderobe, bryggers og bad.

- Det er bare blevet hammergodt, og jeg synes virkelig, at vi har fået lavet en kanon forretning. Den har en super størrelse, hvor man stille og roligt kan gå og hygge sig samt lade sig inspirere i de mange forskellige miljøer, siger Martin Lindberg, der også har svært ved at skjule sin begejstring for butikkens nyindrettede café.

- Her kan man sætte sig ind og få kaffe og kage, mens man måske overvejer, hvilket køkken der kunne passe til ens hjem. Vi lever selvfølgelig af at sælge køkkener, men vi vil også rigtig gerne have liv i butikken, så det er mere end i orden, hvis folk ’bare’ kommer for at gå rundt og lade sig inspirere, smiler Martin Lindberg.

Køkkener til alle
Den nye forretning vil som flagskibsforretning være en konstant opdateret butik, som viser det fulde sortiment fra verdens største køkkenfabrik.

- Og så glæder det mig helt vildt meget, at vi med den nye forretning nu kan vise alle slags køkkener og miljøer, siger Martin Lindberg og fortsætter:

- Mit salgsmål er, at vi til enhver tid er de flotteste samt billigste på markedet. Vi kan vise samt sælge køkkener, der spænder fra 22.000, kroner til 300.000 kroner, så der er med andre ord noget for alle.
Vordingborg Køkkenet Esbjerg har i dag ni ansatte, hvoraf to har fokus på erhverv, mens resten er på privat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce