Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Dejlig overraskelse: Kvart million til sport

Så er der stikbold, hvor alle kan være med. Foto: Niels Husted.
Salling fondene donerer 250.000 kroner til Fritidsbutikken i Østerbyen.
Annonce

Flot: Ude på gulvet spilles der badminton og en slags tennis. Det er vist ikke helt efter de reglementerede regler, men der bliver grinet og plattet gør der, og så er man jo i gang. Nede i den anden ende af EFI-Hallerne er en kæmpe hoppepude på størrelse med et mindre parcelhus pustet op. Og her går det op og ned med skruer og saltomortaler.

Det er efterårsferie og Fritidsbutikken arrangerer Idræt for Alle. Det kan man heldigvis blive ved med fremover. Aktiv Fritid er det overordnede organ, der blandt andet står for Fritidsbutikken, hvor børn og voksne området kan få hjælp til at komme i gang med foreningslivet.

En af dem, der gelejder ungerne på vej, er Nanna Urhøj Barth. Hun var også med i sommers, da der blev afholdt sommeraktiviteter ude på området ved UC Syd.

- Jeg kan genkende flere af børnene fra dengang, så det vi gør, det er med til, at de bevæger sig og har det sjovt. Og hvem ved, måske melder de sig ind i en klub. Men lige nu er det primære, at de har det sjovt. Vi guider har det i hvert fald sjovt, siger hun.

Og nu bliver aktivitetsniveauet hævet. Salling Fondene uddelte i år to millioner kroner til syv andre projekter som dette, og i Esbjerg var det Bilka, der havde fået øje på Aktiv Fritid og dets aktiviteter.

Annonce

Troede ikke på det

Karin Schwartz herfra var lige ved at falde ned af stolen, da hun fik henvendelsen fra Salling Fondene.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har så mange penge at gøre med, og at vi har været lukningstruede af flere omgange. Så når folk af sig selv kommer og tilbyder at støtte, bliver man meget glad. Jeg troede næsten, det var en joke, og når vi talte sammen i løbet af ugen, frygtede jeg hver gang, at de ville sige, at de havde skiftet mening. Men det gjorde de heldigvis ikke, siger hun.

- Pengene skal blandt andet bruges til at lave et separat motorik-rum, så mødrene, der ofte har indvandrerbaggrund, også kan være med til motion, hvilket de mange gange ikke vil eller kan være med til på grund af deres kulturelle baggrund. Cafeteriet i hallen får også en overhaling, fortæller Karin Schwartz.

Aktiv Fritid og Fritidsbutikken sørger blandt andet for at unge med en skrøbelig baggrund kan komme til sport. Man kan få hjælp til at melde sig ind i en klub, ligesom der er mulighed for at få en voksenhjælper, der kan gå med de første gange og på den måde få introduceret barnet eller den unge til dansk foreningsidræt, ligesom man kan få hjælp til udstyr og kontingent.






Hver gang de ringede fra fonden, var jeg bange for, at de ville sige, at de havde lavet en fejl.

Karin Schwartz





Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce