Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Der er drøn på danbolig

Teamet hos danbolig Fanø kommer til at bestå af Jan Schmidt Pedersen (tv) og Klaus T. Thomsen (th) samt fannikken Karin Haubjerg Larsen, som er tredje generations fannikke og kender området ud og ind. Hun har blandt andet 11 års erfaring med boligudlejning på Fanø. Foto: Presse
Der er ikke kun fart på boligsalget, der er også drøn på danbolig Esbjerg. Ny forretning på Fanø og tre nye partnere i ejerkredsen.

Nye tider: Indehaver af danbolig Esbjerg Jan Schmidt Pedersen har travlt. Rigtig travlt.

Tilbage i maj blev han herre i eget hus, da hans kompagnon og bror, René Pedersen, gerne ville prøve noget andet. Siden har Jan Schmidt Pedersen drevet danbolig Esbjerg selv.

Nu har han imidlertid fået tre partnere i forretningen, så der kan blive en smule luft i kalenderen. Der er tale om tre af butikkens nøglemedarbejdere, som fra årsskiftet har kunne tilføje en partner-titel til deres CV.

Annonce

De tre nye partnere er de lokale og erfarne Mikkel Kyster Mortensen, Christine Alexandersen og Karina Schluter Schmidt, som Jan Schmidt Pedersen selv beskriver som strålende forbilleder for alt det, som danbolig Esbjerg står for. De nye partnere har hver erhvervet sig 10 procent af danbolig Esbjerg.

- De har næsten alle tre været med fra begyndelsen, så jeg er meget glad for, de har sagt ja. Og så glæder jeg mig selvsagt til, at noget af arbejdet nu også bliver taget af mine skuldre, så jeg får endnu mere tid ude i marken. Det er det, jeg brænder allermest for, smiler Jan Schmidt Pedersen, som ikke blot har fået tre nye partnere, men også ansat Susanne Gregers Thuesen som ny sagskoordinator samt ejendomsmægler Mikkel Henrichsen.

Åbner på Fanø

"Marken", som Jan Schmidt Pedersen gerne vil mere ud i, ligger blandt andet på Fanø.

For bedst som man skulle tro, at der var travlt nok, så har han sammen med danbolig-kollegaen Klaus T. Thomsen fra danbolig Varde og Henne valgt at slå dørene op for en helt ny danbolig butik på Fanø.

Teamet kommer foruden Jan Schmidt Pedersen og Klaus T. Thomsen selv til at bestå af fannikken Karin Haubjerg Larsen, som er tredje generations fannikke og kender området ud og ind. Hun har blandt andet 11 års erfaring med boligudlejning på Fanø.

- Det er noget, jeg har tænkt på længe. Og det er heller ingen hemmelighed, at danbolig-kæden har været ved mig for at høre, om det ikke kunne være noget. Men timingen har ikke rigtig været der før nu, fortæller Jan Schmidt Pedersen.


Og så glæder jeg mig selvsagt til, at noget af arbejdet nu også bliver taget af mine skuldre, så jeg får endnu mere tid ude i marken.

Jan Schmidt Pedersen, danbolig Esbjerg


Optakten er den, at Jan Schmidt Pedersen søger en ny ejendomsmægler til forretningen i Esbjerg. Den stilling lægger Karin Haubjerg Larsen billet ind på. Samme tidspunkt sparrer Jan Schmidt Pedersen regelmæssigt med sin kollega Klaus T. Thomsen fra Varde og Henne, som har en del erfaring fra sommerhusmarkedet.

-Klaus og jeg beslutter så, at vi sammen vil begynde på Fanø, og det skal være med Karin i spidsen, fortæller Jan Schmidt Pedersen, som kalder Karin Haubjerg Larsens lokale markedskendskab for helt unikt.

Både Jan Schmidt Pedersen og Klaus T. Thomsen mener, der er plads til tre ejendomsmægler-forretninger på Fanø.

-Vi har længe kunne se, at der er godt gang i boligmarkedet på Fanø, og vi vil selvfølgelig gerne have en bid af den kage. Men vi ved også, hvor vigtigt det er at være til stede lokalt på øen. Så da vi havde det helt rigtige set-up med Karin, tænkte vi, at nu var tiden inde til for alvor at satse på Fanø, smiler Klaus T. Thomsen.

Forretningen åbner den 1. marts i Hovedgaden 24 på Fanø.

De tre nye partnere er de lokale og erfarne Mikkel Kyster Mortensen, Christine Alexandersen og Karina Schluter Schmidt, som Jan Schmidt Pedersen selv beskriver som strålende forbilleder for alt det, som danbolig Esbjerg står for. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce