Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Det er tid til at bygge bro

"Jimmi Raus" stod der på det banner, EfB-fansene fremviste flere gange under torsdagens kamp mod HB Køge. Privatfoto
EfB's fans gik over stregen, da de ledte efter klubbens sportschef efter 1-0-sejren over HB Køge, men klubben bør alligevel række hånden frem mod fansene, mener avisens skribent.

Kommentar: I søndags på drømmenes teater Old Trafford væltede fodboldfans ind på stadion, før spillerne nåede at ankomme. Fansene protesterede mod Manchester Uniteds amerikanske ejere i kølvandet på det mislykkede Super League-projekt. Senere søndag blev Premier Leagues arvefjendeopgør nummer et mellem Manchester United og Liverpool udsat. Salah, Mané, Rashford, Fernandes og alle de andre stjerner måtte altså overlade fodboldbanen til fansene for en dag.

Mens stenrige ejere af nogle af verdens mægtigste fodboldklubber greb chancen for at skabe mere profit og gøre de rige rigere, så vendte fodboldverdenen dem ryggen, og så kollapsede Super League. Spillere, trænere, eksperter, journalister og selvfølgelig fansene stod sammen. Søndagens baneinvasion i Manchester var resultatet af, hvad der sker, når kløften mellem en klubs ejere og dens fans bliver for stor.

"Jimmi Raus"

Med det in mente kigger vi tilbage på torsdagens fodboldkamp på Blue Water Arena. EfB vandt 1-0 over HB Køge og holdt et spinkelt liv i oprykningschancen, men kampen var speciel, fordi fodboldfansene endelig var inviteret tilbage på stadion efter en lang coronanedlukning. Blot 1.613 tilskuere vendte tilbage til stadion den dag, og en gruppe af dem havde et markant budskab med til EfB’s sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

De ville have ”Jimmi Raus” – de ville have ham fyret. Det stod der på et banner, de holdt op flere gange under kampen, og det blev sunget ud over tribunerne under kampen. Fansene bag budskabet kommer fra klubbens uofficielle fanfraktioner, der normalt holder til i Nordvestkurven, og som også har samlet sig under samme navn i en side på Facebook.

EfB’s sportschef er blevet syndebuk, men selvom jeg kunne ønske mere selvkritik fra EfBs sportschef, er det her ikke en analyse af Jimmi Nagel Jacobsens arbejde. I stedet handler det om forholdet mellem EfB og klubbens fans, for det er langt fra første gang, at forholdet mellem de uofficielle fanfraktioner og klubben har knaget. Tilbage i 2015 boykottede fansene flere EfB-kampe som en modreaktion på karantæner og et anstrengt forhold til klubbens kontrollørkorps. Og på trods af enkelte forsøg på at komme fansene i møde blandt andet med et kuldsejlet fanudvalg-initiativ og en midlertidig oprettelse af en såkaldt SLO (Supporter Liaison Officer), der skulle være bindeled mellem klub og fans, så har det aldrig lignet et ægte kærlighedsforhold mellem klubbens ledelse og de uofficielle fanfraktioner.


I sportens verden krydses der fingre for, at fansene vender tilbage til de tomme sæder, når coronarestriktionerne letter. Det var der ikke mange, der gjorde i Esbjerg, og i EfB bliver de nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Fra kommentaren


Annonce

Over stregen

Det er det slet ikke i dag. I torsdags gik fansene ikke hjem, da kampen sluttede. I stedet satte de kursen mod Carlsberg Loungen for at tale med Jimmi Nagel Jacobsen.

Så langt nåede de aldrig, men de nåede til døren, og de var gået for vidt, forklarede EfB-direktør Brian Knudsen efterfølgende til JydskeVestkysten.

- Vi har nu kæmpet i måneder for, at vores fans igen kan komme på stadion, og så er der desværre nogle, der bruger al deres energi på at synge smædesange og efter kampen overtræder reglerne, så vi i yderste konsekvens risikerer, at nogle kommer og siger, at vi ikke kan afvikle kampe, fordi covid-19-reglerne bliver brudt, sagde EfB-direktøren.

Efterfølgende har fansene sat sig til tastaturet, og selvom Ugeavisen Esbjerg har forsøgt at få en uddybende kommentar fra dem, må vi nøjes med at citere fra deres statement på Facebook:

”Vi ønsker en god og konstruktiv dialog med ledelsen i vores fodboldklub - men undrer os derfor også over, at vi åbenbart ikke kan få svar på vores spørgsmål til Jimmi Nagel, men også at vi kan læse i avisen, at klubbens direktør Brian Bo Knudsen bruger episoden som en undskyldning til at fjerne fokus fra de væsentlige problemer - at EfB ikke selv har ønsket en dialog, og at klubbens fremtid ser sortere ud end nogensinde før,” skriver de blandt andet i deres statement, hvor de understreger, at de ikke havde voldelige intentioner, men dog ikke forklarer den efterfølgende hærværk i området under loungen.

Selvfølgelig havde de fans ikke noget at gøre i loungen efter kampen. De gik over stregen. Men EfB-direktøren overser en væsentlig pointe. Som tidligere beskrevet har forholdet mellem klub og fans ikke været nogen skulder ved skulder-dans på tribunerne, og så kom coronanedlukningen. I sportens verden krydses der fingre for, at fansene vender tilbage til de tomme sæder, når coronarestriktionerne letter. Det var der ikke mange, der gjorde i Esbjerg, og i EfB bliver de nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Hvis de så svarer: Det handler om resultaterne – så tager de fejl. Min påstand er, at de sløje sportslige præstationer blot er en del af forklaringen.

Annonce

I medgang og modgang

Fodbold er oplevelser, fodbold er kærlighed til det smukke spil og til en klub, fodbold er medgang og modgang, fodbold er drømme, og fodbold er stemning. Nogle vil mene, at Nordvestkurvens fans med romerlys og ukvemsord skaber utryghed på stadion. Jeg mener, de på deres gode dage er en endnu større oplevelse end spillerne på banen. Alligevel er det for udenforstående svært at se, at EfB har udviklet fanoplevelsen på stadion, siden det nye stadion gav fansene tag over hovedet. Hvor er den direkte transmission fra omklædningsrummet før kampen, hvor man kan se og høre trænerens peptalk? Hvor er fanzonen? Hvor er alle initiativerne, der skal gøre fodboldoplevelsen bedre?

Under corona har vi lært, hvad fodbold uden fans betyder. Så er en Champions League-finale mellem Bayern München og PSG som en oppustet ballon fra Jensens Bøfhus dagen derpå - en slatten substans lige til skraldespanden.

De seneste ugers Super League debat har lært os, at fodbolden måske er ejet af rigmænd, men at den tilhører fansene.

Så mit råd til EfB: Ræk hånden frem mod klubbens fans, når stormen har lagt sig. De højtsyngende fans er ikke et nødvendigt onde. Spørg bare i Brøndby, hvor fansene også har stillet klubbens tålmodighed på prøve, men hvor klubben alligevel forstår, at fansene er en del af fodboldens sjæl. I EfB har der været for meget fokus på at please sponsorerne ud fra argumentet: Det er dem, der betaler regningen. Men selv sponsorere har været børn engang, og flere af dem har også stået og sunget i Nordvestkurven. Det er derude på tribunerne, det hele begynder med en lille dreng, der er med sin far til fodbold, og hvor han bliver grebet af stemningen og følelserne, og hvor han åbner munden og synger med. Det er en del fodboldens oplevelsesøkonomi, der skal investeres i med kroner og øre, for klubben kan ikke leve uden fansene.

Eller som Paul Conway, talsmanden for de nye ejere sagde, da jeg interviewede ham op til klubbens generalforsamling:

- Der skal ikke være en væg mellem klubben og supporterne, der skal være en meget bedre forbindelse.

Og til fansene vil jeg sige. Det er på tide at droppe anonymiteten. Det er på tide, at I får en fælles stemme. I efterlyser dialog, men hvem taler for jer? Få jer en formand, eller hvis foreningstankegangen føles for meget, som noget jeres mor og far ville være en del af, så vælg jer en talsmand. I kan ikke udvikle fankulturen, når I agerer som en hemmelig loge?

De 12 mægtige klubber bag Super League blev beskyldt for at forsøge at slå fodbolden ihjel. De gik til angreb på fodboldens natur med en liga, hvor op- og nedrykning var afløst af et født medlemskab til de 12. I Esbjerg er der også en kløft mellem klub og fans, men det er ikke for sent at bygge bro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kom med til eksamen

Ugeavisen Esbjerg

Huset har det hele

Ugeavisen Esbjerg

Daimi vendte hjem

Annonce