Annonce
Ugeavisen Esbjerg

VM-guldvinder Jacob Holm: ”I livet handler det nogle gange om at sætte ting benhårdt op mod hinanden”

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke tænkte på, det var en VM-finale, da vi løb derinde og spillede, siger Jacob Holm, der spillede en stor VM-turnering. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Det vigtigste jeg har lært i mit liv, er, at man ikke kan klare det hele selv. Det gælder både i håndbold og i livet. Jeg har erfaret, at der overhovedet ingen skam er i at spørge om hjælp eller få hjælp. Jeg har brug for holdkammerater, familie og venner for at kunne lykkes. Tidligere var jeg overbevist om, jeg kunne klare det hele selv, i hvert fald på håndboldbanen, men jeg er rigtig glad for, at jeg med tiden har indset, at der er brug for alle syv spillere og dem på bænken samt en god træner, hvis vi skal have succes. Det hører jo heldigvis med til det at blive ældre, at man bliver lidt klogere og ser ting, man ikke kunne se før.

Det er kæmpestort at vinde VM, men jeg er allermest glad, når mine nærmeste lykkes med deres ting og er sunde og raske.

Jeg kommer ud af en familie med masser af mænd, der har arbejdet på havet og med Esbjerg Havn som omdrejningspunkt. I dag bor jeg midt inde i landet, og jeg savner havet, strandene og havnen meget. Der er noget virkelig berusende ved at se ud på en ubrudt horisont, hvis man altså kan se hen over Fanø.

Annonce

Jeg synes generelt, at folk fra Esbjerg og omegn har et dejligt gemyt, som jeg også føler, jeg selv besidder. Og fra min familie og Esbjerg har jeg lært, hvor vigtig ærlighed og arbejdsomhed er.

Jeg synes, ærlighed er den mest undervurderede dyd. Og hvis man vil være god til noget, må man arbejde stenhårdt for det og gøre det om og om igen. Der er noget om det med, at øvelse gør mester.

Det har overrasket mig, hvor høfligt et sprog det tyske er i forhold til det danske. Mange steder siger man stadig ”De” til hinanden, og selvom det måske kan virke lidt kunstigt, kan jeg egentlig meget godt lide, at man taler pænt til hinanden på den måde.

Da jeg spillede i Ribe-Esbjerg, talte jeg en dag med målmand Rasmus Lind. Det var i en periode, hvor jeg ikke havde så nemt ved at tage imod kritik. Han sagde til mig; ”Hvor langt du kommer i din karriere, handler i bund og grund om, hvor meget lort du kan tage imod og stadig fortsætte.” Det har jeg tænkt virkelig meget over. Ligegyldigt, hvor utilfredse trænerne er med mig, hvor meget de skælder ud eller taler hårdt til mig, så handler det nu om at fortsætte fremad i stedet for at gå i baglås.

I livet handler det nogle gange om at sætte ting benhårdt op mod hinanden. Da jeg var yngre, havde jeg tre ting, jeg især brændte for. Fodbold, håndbold og musik. Og det er ikke nemt som 14-årig at skulle vælge blandt noget, man elsker. Men jeg blev håndboldspiller fordi, jeg ganske enkelt vurderede, at det var dér, jeg havde størst chance for at lykkes. Men jeg valgte også håndbolden fordi, det var der, jeg havde de bedste kammerater, og det valg er jeg lykkelig for i dag. Mange af mine bedste venner i dag er fra det ungdomshold, vi havde i Esbjerg.

Jeg var rigtig bange under VM, hvor jeg vrikkede rundt på foden til en træning lige inden mellemrunden. Foden var så hævet, at jeg var næsten 100 procent sikker på, jeg ikke kom til at spille mere. Der så jeg en drøm blive knust, og jeg var ked af det, skuffet og vred. Men dygtige behandlere og en hævelse, der hurtigt faldt, betød, at jeg kun missede to kampe. Derefter kunne jeg være med igen og også føle, at jeg både var med til at bidrage til holdet samt gøre en forskel.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke tænkte på, det var en VM-finale, da vi løb derinde og spillede. Meget skal selvfølgelig afgøres på få sekunder, og der tænker du ikke over det. Men mange folk har det med håndbold som med cykling og Tour de France, hvor de stempler ind én gang om året og følger med, og så stempler de ud igen indtil næste slutrunde.
Bevågenheden er simpelthen enorm, og til finalen følte jeg på en måde, at alle jeg overhovedet kender, de fulgte med. Det var en kæmpe kamp.

Jeg har en bachelorgrad i Sociologi og Kulturanalyse fra universitetet. Jeg har altid godt kunne lide sociologi og samfundsfag i skolen, men det var i virkeligheden også for at få ro på hjemmefronten i forhold til mine forældre, at jeg begyndte direkte på en videregående uddannelse. I Ribe-Esbjerg havde vi heller ikke særligt professionelle forhold, og der var aftentræninger alle dage, så det var ikke så svært at følge et fuldtidsstudie. Og så er håndboldlønninger bare heller ikke som i fodbold, selvom man spiller i store klubber og har vundet VM. Vi skal stadigvæk ud at have et arbejde bagefter, og det er de færreste, der kan sikre sig økonomisk resten af livet.

Musik betyder rigtig meget for mig. Jeg begyndte at spille guitar som helt ung, og det har været et frirum og noget andet at mødes med mine venner omkring. At spille i band sammen er en fed måde at være venner på, og jeg savner det virkelig meget. Der er nogle aspekter i samspil, som virkelig tiltaler mig.

Der er mange ting, jeg aldrig kommer til at forstå. Ananas på pizza for at nævne én. Men nærighed har jeg det virkelig svært med. Jeg synes, det er en gennemført forfærdelig ting og en af de absolut værste dyder.

"Jeg drømmer jeg på den korte bane om at komme med til OL og på længere sigt at komme op på en endnu større scene i forhold til et klubhold." Der er gode udsigter til begge dele for Holm. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da Nikolaj Jacobsen ringede første gang og sagde, jeg var udtaget til landsholdet, begyndte det at rykke for mig. Den opringning var afgørende for, at der kom en masse interesse fra Tyskland, og jeg er endt i Berlin.

Tidligere blev jeg ofte meget frustreret og vred, men jeg er med årene blevet bedre til at se fornuft i ting og rette fokus på de steder, hvor jeg selv kan gøre noget. Det er jeg stolt af. Men jeg er mest stolt af min familie og min kæreste. At alle i vores familie klarer sig godt.

Jeg følte mig en smule fortabt, da gymnasieårene sluttede. Skolen havde været hele mit liv, fra jeg var seks til jeg var 18 år, og det var der, jeg havde det største netværk. På én og samme dag blev det lavet om. Pludselig skulle man ikke se alle de mennesker igen, ikke mødes med kammeraterne hver dag. Alle skulle noget forskelligt, og hvem holder sammen, og hvem ser man aldrig igen. Gymnasietiden er meget definerende år af ens liv, så det var specielt og vemodigt.

Et af mine udviklingspunkter er at blive bedre til at acceptere, når jeg ikke har ret. Jeg har en tendens til i rigtig lang tid at blive ved med at lede efter en eller anden vinkel, hvor jeg godt kunne have ret. Men det er jo omvendt altid godt at have steder, hvor man kan udvikle sig.
Mødte jeg mig selv som ung knægt i Esbjerg, ville jeg råde mig selv til at få tøjlet temperamentet i en tidligere alder. Så kommer du til at få det lidt nemmere fremover, ville jeg sige.

Jeg har nået en alder,hvor jeg ikke kaldes talent mere, men spiller, og det passer mig rigtig fint. Nu drømmer jeg på den korte bane om at komme med til OL og på længere sigt at komme op på en endnu større scene i forhold til et klubhold. Ellers drømmer jeg om en dag at komme til at bo tættere på min familie igen samt at få min egen familie med min kæreste en dag.

Når du er professionel sportsmand, lærer du at navigere i store skift og øjebliksbilleder. På en måned kan du gå fra at ligge nummer et til at sidde i krisemøde med hele organisationen om, hvorfor holdet ikke præsterer. Du kan være en profil og bærende kraft, og det næste øjeblik er du ude med en meniskskade. Jeg har allerede haft ni forskellige trænere i min professionelle karriere, og der er landstræneren ikke talt med. Man skal kunne fungere under forskellige ledere, men samtidig være i stand til at have fokus på selv at udvikle sig. Det handler om selvdisciplin, for du er aldrig selv bedre end din sidste kamp. Det har jeg skullet lære.

Hvem er: Jacob Holm

Jacob Holm er født i 1995 i Esbjerg.

Jacob Holm begyndte med at spille håndbold i en alder af blot syv år i Esbjerg Håndbold og fik sin debut på Ribe-Esbjerg HH’s ligahold som 17-årig.

Holm blev i sin seniorkarriere i Ribe Esbjerg HH helt indtil sommeren 2018, hvor han to år før sin kontrakt udløb blev købt fri af den tyske klub Füchse Berlin, hvor han i dag spiller. Det betød, at Füchse Berlin måtte betale et beløb på omkring 1,8 millioner danske kroner for at få Jacob Holm købt fri af Ribe-Esbjerg HH med øjeblikkelig virkning. Det var dermed en af de dyreste handler, som en dansk håndboldklub nogensinde har været involveret i. Han spiller primært venstre back.

I 2016 debuterede Holm for A-landsholdet og vandt VM i den rød/hvide trøje i 2021 i Egypten. Jacob Holms storebror, Philip Holm, spiller også håndbold. Jacob Holm har spillet guitar og skrevet sange i bandet Viva La Wolfe siden gymnasietiden. Bandet vandt i 2017 Esbjerg Rock Festivals Musikpris.

Jacob Holm bor i Berlin med sin kæreste og deres labrador.

Det har jeg lært af livet…

Er en serie i Ugeavisen Esbjerg, der omhandler 10 personer i alderen fra 0 til 100 år - en fra hvert årti.

Fem kvinder og fem mænd med tilknytning til Esbjerg fortæller åbenhjertigt om, hvad de har lært af livet.
Om sejre og nederlag. Om gode råd og at blive ældre.
Om drømme, venskaber, mad, karriere, forhold og erfaring.
Om livet kort sagt.

23. juni - 0-10 år
Det har jeg lært…
William Hoffmann Johnsen
Skoleelev i 0. klasse

30. juni - 10-20 år
Det har jeg lært…
Esther Vyff Balslev Petersen
Formand for Danske Skoleelever

7. juli - 20-30 år
Det har jeg lært…
Jacob Holm
VM-guldvindermed håndboldlandsholdet

14. juli - 30-40 år
Det har jeg lært…
Morten Falk
Stjernekok

21. juli - 40-50 år
Det har jeg lært…
Yildiz Akdogan
Politiker

28. juli- 50-60 år
Det har jeg lært…
Poul Madsen
Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet

4. august - 60-70 år
Det har jeg lært…
Ingelise Wenzel
Præst

11. august - 70-80 år
Det har jeg lært…
Daimi Gentle
Sangerinde

18. august - 80-90 år
Det har jeg lært…
Peder B. Pedersen
Tidligere autoforhandler

25. august - 90-100 år
Det har jeg lært…
Eva Juul
Tidligere husholderske og hjemmehjælper

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Ugeavisen Esbjerg

Stjernekok Morten Falk: ”Der er for fanden ingen, der arbejdsmæssigt er uundværlig”

Ugeavisen Esbjerg

Verdensmål for store og små

Ugeavisen Esbjerg

Baren er åben i Esbjerg Bryghus

Ugeavisen Esbjerg

Spillerne taler ud om Hyballas hetz

Annonce