Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Direktør om højhusdebat i Torvegade: Byen er robust nok til, at den kan håndtere det hus

Annonce

Mens Esbjerg Kommune endnu ikke har fået en revideret arkitekturstrategi, så arbejdes der ikke i blinde hos forvaltningen. Det understreger direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen og forklarer, at både en planstrategi, kommuneplanen og lokalplaner guider forvaltningen og stadsarkitekten i arbejdet.

Øverst i hierarkiet er planstrategien, og det er med den i hånden, at stadsarkitekt Morten Harder arbejder for at få væsentligt flere boliger og virksomheder og heriblandt også høje huse i det centrale Esbjerg. I planen står skrevet:

”I en gridby som Esbjerg med vinkelrette gader, hvor man ikke naturligt bliver ledt til centrum, er det nødvendigt med høje pejlemærker som f.eks. den planlagte hotelbygning i Skolegade.”

Netop det ser Erik Jespersen højhusprojektet på hjørnet af Borgergade og Torvegade som et godt eksempel på.

- Jeg mener, at det konkrete projekt i Torvegade og Borgergade er et oplagt sted at markere hjørnet af et grid, siger direktøren.

I planstrategien er der dog tilføjet, at:

”Placeringen af de høje huse skal ske som følge af en samlet planlægning for hele byen samt en konkret planlægning for hvert enkelt projekt.”

Og det er heller ikke utænkeligt, at Esbjerg Kommune på et tidspunkt laver en plan for byggeri af høje huse, forklarer Erik Jespersen. Men det er ikke sket endnu, på trods af at der netop nu skal træffes en beslutning om byggeri af et højt hus.

Spørgsmålet er, om forvaltningen er klædt godt nok på til arbejdet uden en højhuspolitik, uden en arkitekturstrategi og uden at have inddraget det advisory board, som stadsarkitekten skulle kunne spare med.

- Jeg ville meget gerne have, vi var længere med arkitekturstrategien, men vi bliver også nødt til at prioritere indsatsen, når vi har reducerede ressourcer. Det ville være rigtig dejligt at have en arkitekturstrategi at diskutere ud fra og bruge den i en dialog med de folk, der gerne vil bygge i byen, siger Erik Jespersen og fortsætter:

- I visse tilfælde vil vi sige, det kan vi ikke tage stilling til nu, fordi vi mangler at færdiggøre strategiarbejdet. I forhold til det konkrete projekt er det vores vurdering, at planlægningen er tilstrækkelig, og byens grundplan er robust nok til, at den kan håndtere det hus, sådan som det kommer til at se ud. Det her kan vi godt argumentere for kan bygges, selvom vi ikke har en arkitekturstrategi eller en højhuspolitik på plads. Det har blandt andet været afgørende for os, at bygherren har tilknyttet dygtige arkitekter på projektet og været meget konstruktive i drøftelserne med stadsarkitekten omkring husets arkitektoniske kvalitet.

Men hvorfor inddrager I ikke advisory boardet?

- Vi inddrager ikke nødvendigvis advisory boardet for arkitekturstrategien i en konkret lokalplansag. Når vi kommer med et lokalplansforslag, så kommer der en offentlighedsfase udover den, vi lige har holdt, og vi vil formentlig også vælge at holde et borgermøde om så markant et projekt. Der bliver rig mulighed for at komme med kommentarer til projektet, inden det bliver realiseret.

Da stadsarkitektrollen blev oprettet stod der ellers, at advisory boardet skulle bidrage med sparring til opgaver og evaluering efterfølgende?

- Når arkitekturstrategien er færdig går advisoryboardet over i at have en rolle som sparringspartner for stadsarkitekten på baggrund af arkitekturstrategien. Den situation er ikke opstået endnu, siger Erik Jespersen.

I har ikke følt behov for at inddrage advisory boardet, inden strategien er færdig?

- Det har vi ikke følt behov for, siger Erik Jespersen.

CITAT: Jeg er meget uenig med de mennesker, der siger, det er vigtigt at bevare for enhver pris. Esbjerg er ikke et museum, men en dynamisk by, der har behov for at udvikle sig både kvantitativt og kvalitativt.
Erik Jespersen, direktør for Teknik & Miljø

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce