Livsstil: Inde på klinkegulvet danser Leonardo, Nova, Donnas, Caprio, Rossy, Lilly og Atlas rundt om sig selv. De gør højlydt og ser ud som om, de synes, det er fedt at få besøg. Deres ejer Melanie Brinch Bathum tysser på dem, og lukker døren op.
Hun taler til dem i en stemme, der vil gøre sig i en tegnefilm. Ganske højt.
- Sådan er det jo bare. Rigtigt mange taler på den måde til deres dyr. Jeg ved godt, det lyder åndssvagt, men sådan er det nu engang, siger hun.
Hun er indehaver af Fanø Hundesalon, der også har en afdeling i Rødding, og her klipper og soignerer hun hunde op til 15 kilo.
- Førhen tog jeg alle størrelser, men det kan altså godt blive ret hårdt for ryggen, så nu skruer jeg lidt ned for størrelsen, siger hun.
Og så skruer vi tiden tilbage til 2012, hvor hun drog fra Fanø til Aarhus, hvor jurastudiet kaldte. Hun fik sig et værelse hos en hundeglad familie, der avlede dværgpudler, og så var det løb ligesom kørt.
- Jeg var med til fødsler, til udstillinger og begyndte så småt selv at klippe hundene. Og da jeg efter et stykke tid flyttede, og da min og min søsters hund døde, så var det klart, jeg skulle have en dværgpudel, og så var min skæbne ligesom beseglet, fortæller hun.
Ned med stress
Jurastudiet er krævende, og da slutspurten samtidigt faldt sammen med mormoderens død, så gav det stress i kilometermål - og tid til selvransagning.
- Jeg besluttede mig for at vende hjem til Fanø, til den gård min tipoldefar i sin tid byggede. I begyndelsen bare først for et stykke tid, men langsomt gik det op for mig, at jeg blev glad, når jeg beskæftigede mig med hundene. Når jeg stod og klippede hunde, forsvandt jeg ligesom en i en boble. Skuldrene faldt ned, og jeg gjorde op med mig selv, at det var det her jeg ville. Altså gå fuldt ind på pudelopdræt og hundeklip, siger hun.
Tager på udstilling
I dag har hun syv pudler. Den nyeste er lille Atlas, som hun hentede i Malmø, og som hun håber på kan blive avlshund, når den bliver ældre.
- Der er ingen garantier i det her. Måske mangler den en tand, eller der er måske noget andet, der vil trække ned i avlsmæssigt henseende. Det får vi se. Måske har jeg lige brugt 35.000 kroner på en hund, som jeg ikke kommer til at tjene på. Men jeg har gjort mit hjemmearbejde, og jeg håber så, at det er godt nok, siger Melanie Brinch Bathum, og klapper Atlas lidt på hovedet.
Melanie Brich Bathum, pudelelsker.Måske har jeg lige brugt 35.000 kroner på en hund, jeg ikke kan avle på
Når man opdrætter hunde, som hun gør, så er de en del af familien. Ikke noget med at være gemt bort i en lade eller sådan noget.
- Når folk køber mine hunde, så får de en hund, der er vant til mennesker og vant til at være i hænder og til opmærksomhed. Så den skal være i orden, men jeg sælger jo nu ikke til hvem som helst. Jeg har lidt samtaler med folk, og hvis jeg fornemmer, at de har et meget travlt liv, så skal det måske ikke være dem, der køber hund hos mig, siger hun.
Hun har hentet præmier på udstillinger og skal snart til Paris for at udstille. Det er sjovt og en dejlig måde at være sammen med hundene på, synes hun, og forgangen vidner om utallige udmærkelser. Der er pænt fyldt op med rosetter og diplomer.
Mærkelig kvinde
Undervejs fortæller hun om pudlers klip. Blandt andet at den der løve-klipning, som mange godt kan forbinde med en gang overgearet udseende, faktisk har rødder i dengang hundene blev brugt som retrievere. Pomponerne på benene, løvemanken og håret på bagdelen var med til at beskytte de vitale dele, når hundene var i vandet. Derfor blev de så klippet kort andre steder på kroppen, for at pelsen ikke skulle blive alt for tung.
Hun ved rigtigt meget om racen, og engagementet siver rundt i stuen. Der ryger også en enkelt ed eller tre ud undervejs i samtalen.
Du er en ung kvinde, er du ikke bange for, at blive hende den mærkelige kvinde med hundene, der går rundt og snakker med sig selv?
Hun griner:
- Den der dame er jeg sgu allerede, men det er altså ikke værre, end at jeg godt kan tage væk fra dem med en kæreste på tur, hvis vi skal hygge os. Hvis der er nogen, der vil have mig, så skal de tage hundene med. Jeg accepterer jo også, hvis han har fået nogle børn undervejs. Så må vi tage den derfra, siger Melanie Brinch Bathum og ser ud som om, det egentligt ikke haster.