Annonce
Ugeavisen Esbjerg

EfB henter 18-årig back i Herning

Fodbold: Esbjerg fB starter oprustningen frem mod den kommende sæson, idet der er lavet en tre-årig aftale fra sommer og frem til 2024 med den talentfulde venstre back Kristoffer Lund Hansen.

Den 18-årige forsvarsspiller har siden 2017 været tilknyttet FC Midtjylland, hvor han fik sin førsteholdsdebut tilbage i februar mod OB i Sydbank Pokalen, og efterfølgende har fået spilletid i 3F Superligaen.

EfB-projektet

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over tilgangen, som han ser et stort potentiale i.

- Kristoffer Lund Hansen er en ung, dynamisk back med et godt venstre-ben og et spændende potentiale, som vi i fællesskab skal indfri. Han passer godt til den spillestil, vi har, og jeg er overbevist om, at han i næste sæson vil blive et aktiv for os. Vi glæder os over, at Kristoffer har valgt EfB-projektet til, og vi ser frem til at byde ham velkommen, siger sportchefen i en pressemeddelelse.

Kristoffer Lund Hansen har tidligere spillet på det danske U17- og U18-landshold, og er nu med omkring U19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kriminaliteten er faldende

Annonce